Lyt til artiklen:

Danfoil og Dansk Maskincenter udvider samarbejde

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Dansk Maskincenter har igennem mange år solgt og distribueret Danfoils sprøjteprogram fra Toftlund, men udvider nu samarbejdet med den nordjyske sprøjteproducent, så det omfatter hele Dansk Maskincenters område fra Vestjylland i nordvest, til Søhøjlandet i det østlige Jylland, og ned til grænsen i det sønderjyske.

Det skriver Dansk Maskincenter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fyn kommer også med i samarbejdet mellem Danfoil og Dansk Maskincenter. Nordjylland varetages stadig af Danfoil selv.

- Det er med stor glæde at samarbejdet mellem Danfoil og Dansk Maskincenter nu udvides og styrkes. Vi har igennem mange år haft et rigtig godt samarbejde med Dansk Maskincenter Toftlund, der har opbygget rigtig meget knowhow, både indenfor salg og service, siger Danfoils Area Sales Manager, Lars Kaastrup-Hansen.

- Dansk Maskincenters strategi om nærhed til kunden stemmer helt overens med Danfoils DNA. Kunden skal ikke være i tvivl om hvor vedkommende kan ringe hen, når de har et problem eller et spørgsmål. Når antallet af gode sprøjtetimer er begrænset, er servicesupport og vejledning helt nødvendigt for at få det optimale ud af sprøjtearbejdet, siger Lars Kaastrup-Hansen.