På et møde sent onsdag eftermiddag med Færdselsstyrelsen og trafikminister Thomas Danielsen (V), fik landbrugserhvervets færdselsgruppe styrket forventningen til, at der er en positiv udvikling på vej for landbrugsmaskiner på de danske veje.
Færdselsgruppen arbejder for landbrugserhvervets færdselsrelaterede vilkår og består af repræsentanter for Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere og Landbrug & Fødevarer, som blandt andet er repræsenteret af landskonsulent Henning Sjørslev Lyngvig fra SEGES, der har den koordinerende rolle.