Lyt til artiklen:

John Deeres overskud fordoblet

00:00
Hastighed: ???x
01:53

John Deere kan i en pressemeddelelse præsentere et overskud på 5,9 milliarder dollars for regnskabsåret 2020-21, hvilket i dansk valuta svarer til cirka 39 milliarder kroner.

I fjerde kvartalsrapport har koncernen hentet et overskud på 1,283 milliarder dollars, svarende til 8,5 millarder kroner. Selve årsresultatet på de 39 millarder kroner er en fordobling i forhold til sidste årsregnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Deere skriver, at omsætningen på verdensplan steg 16 procent i fjerde kvartal, mens det tal når hele 24 procent for hele regnskabsperioden. Samlet runder omsætningen for det afsluttede regnskabsår svimlende 292 millarder kroner.

- Deeres stærke præstationer i fjerde kvartal og hele året blev leveret af vores dedikerede medarbejdere, forhandlere og leverandører over hele verden, som har hjulpet med sikkert at opretholde vores drift og betjene kunder, siger John C. May, bestyrelsesformand og administrerende direktør.

Man forventer, at overskuddet vil stige i det kommende regnskabsår. Her forventer man et overskud i lejet mellem 39,8 og 46,6 millarder kroner.

- Når vi ser fremad, forventer vi, at efterspørgslen efter landbrugs- og entreprenørudstyr fortsat vil drage fordel af positive fundamentale faktorer, herunder gunstige afgrødepriser, økonomisk vækst og øgede investeringer i infrastruktur, sagde John C. May.

- Samtidig forventer vi, at presset i forsyningskæden vil fortsætte med at give udfordringer i vores brancher. Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører for at løse disse problemer og sikre, at vores kunder kan levere vigtige fødevarer og infrastruktur mere rentabelt og bæredygtigt.