Lyt til artiklen:

John Deere går tilbage på salget i første kvartal

00:00
Hastighed: ???x
01:42

Det kom ikke som en overraskelse for den amerikanske maskinproducent, John Deere. Man havde forudset, at den globale efterspørgsel på de grønne maskiner ville være mindre end i samme periode sidste år.

Fire procent droppede salget i kvartalet, der for selskabets vedkommende sluttede med udgangen af januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedgangen på toplinjen skal ses som en normalisering af tilstanden på markedet, lyder det i en kommentar til kvartalsregnskabet.

- Fremover forventer vi, at flådeopfyldningen vil aftage, efterhånden som landbrugets grundlæggende værdier normaliseres fra rekordniveauer i 2022 og 2023, siger John C. May, koncernchef for Deere & Company.

Semler Agros nye flagskib i øst begynder så småt at tage form

Se også:

Semler Agros nye flagskib i øst begynder så småt at tage form

Topchefen noterer sig, at selskabet på trods af et lavere salg, fortsat leverer en fornuftig indtjening.

- Deeres præstation i første kvartal understreger effektiviteten af vores "Smart Industrial" driftsmodel og den dedikation vi har i arbejdsstyrke, som gør os i stand til bedre præstationer på tværs af de økonomiske nøgletal, som overgår historiske milepæle, siger John C. May.

Så mange milliarder tjener John Deere i år

Se også:

Så mange milliarder tjener John Deere i år

Deere & Company offentliggør i sin guidance til aktiemarkedet, at man på baggrund af første kvartal forventer at lande et samlet driftsresultat i 2024 på mellem 7,50 og 7,75 milliarder dollars.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil i givet fald være en lille smule bedre end det samlede resultat i 2022, men omtrent en halv milliard mindre end 2023.