Lyt til artiklen:

Unge landmænd vil knække cancer med traktorer

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Seks traktorer tegner den karakteristiske Knæk Cancer-blomst. Bag ideen står Lemvigegnens LandboUngdom, som har erfaring med at sætte Knæk Cancer i bevægelse.

Det skriver LandboUngdom i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage i 2019 lavede Christian Lundgaard, initiativtageren til videoen, sammen med flere andre venner nemlig den første traktortegnede Knæk Cancer-blomst.

Her viste danske landmænd og mange andre, hvordan man står sammen, og indsamlingen nåede hele 75.000 kroner. I år håber Lemvigegnes Landboungdom at nå op på 100.000 kroner.

- Kræft rammer de fleste familier, og det vil vi som unge på landet og som lokalforening, gerne være med til at sætte fokus på. Sidste gang gik indsamlingen viralt, bl.a. med hjælp fra Landbrug & Fødevarer, så vi håber selvfølgelig på, at man fra alle sider, med små og store bidrag, kan nå de 100.000 kr. denne gang, siger Christian Lundgaard.

- Landbruget har en lang tradition for at stå sammen, og det så vi virkelig sidste gang, hvor så mange bakkede op om indsamlingen. Det var helt vildt at se, og det håber vi selvfølgelig at kunne vise danskerne igen år, fortæller Christian Lundgaard.

Selve videoen, som skal sætte skub i indsamlingen, er da også lavet efter traditionen om at løfte i folk. Den store blomst er lavet på en mark i Vandborg ved Lemvig, og hele projektet er stablet på benene af medlemmer af LandboUngdom, forældre og medarbejdere, ligesom videoen er klippet og filmet af landmænd i nærområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo egentlig bare en idé om at ville gøre noget, og så får vi det til at ske. Det er noget af det, vi er gode til i landbruget, at løfte i flok, stå sammen og få ting til at ske. Det er uagtet om det gælder produktion af kvalitetsfødevarer, bidrage til den grønne omstilling eller skabe opmærksomhed om Knæk Cancer, så står vi sammen, og det håber vi også indsamlingen denne gang vil kunne vise, afslutter Christian Lundgaard.