Lyt til artiklen:

LandboUngdom: Vigtigt at en CO2-afgift skaber stabile og langsigtede rammer

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Ungdomsorganisation LandboUngdom ser frem til klarhed omkring rammevilkårene for fremtiden efter den længe ventede Svarer-rapport er blevet præsenteret.

- Unge landmænd vil være frontløbere i forhold til at skabe en bæredygtig fremtid, og vi tror på, at vi kan skabe en god balance mellem at gøre det attraktivt at drive landbrug i Danmark og samtidig være førende på den grønne omstilling, siger Niels Skovgaard, der er formand i LandboUngdom i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at balancen er vigtig for at finde den stærkeste løsning, der gør det muligt at være foregangsland for grønne fødevarer og bæredygtige løsninger.

- For næste generation er det vigtigt, at vi med en CO2-afgift skaber nogle gode, stabile og langsigtede rammer for at kunne bidrage til den grønne omstilling. Når vi investerer millionbeløb i at gøre os førende og mere bæredygtige, er det ofte ud fra et 10 til 30-årigt perspektiv. Derfor skal rammerne også være langsigtede, siger Niels Skovgaard.

LandboUngdom kræver en langsigtet plan for landdistrikterne

Se også:

LandboUngdom kræver en langsigtet plan for landdistrikterne

Han og LandboUngdom har dog tillid til, at der vil findes en god løsning i den kommende trepartsforhandlinger.

- Jeg tror på og har tillid til, at parterne kan forhandle sig frem til en god løsning, hvor der er plads og økonomisk råderum til, at landbruget og de individuelle landmænd kan prioritere den grønne omstilling og indføre nye tiltag, der gavner det fælles bedste, siger Niels Skovgaard.

LandboUngdom har 47 lokalforeninger og flere end 5.000 medlemmer.