Lyt til artiklen:

Unge landmænd dyster mod hest på Ribe Dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Når der fredag er dyrskue i Ribe, bliver det med flere nye underholdningsindslag. Regeringspartierne har blandt andet udfordret oppositionen til gummistøvlekast og LandboUngdom trækker om kap mod en belgisk hest, det skriver dyrskuet i en pressemeddelelse.

Politikere fra Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet stiller op i den efterhånden klassiske disciplin på Ribe Dyrskue, nemlig Gummistøvlekast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oppositionen vil være repræsenteret af politikere fra Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

- Hvis man for et år siden havde foreslået den holdopdeling, så var det nok ikke faldet i god jord. Sådan kan tingene jo ændre sig, siger dyrskuets tovholder, Jens Christiansen, med et stort smil.

Mand eller hest

Hvem er stærkest og mest præcis? Mand eller hest? Det svar vil vi få på Ribe Dyrskue, når seks raske folk fra Landbo Ungdom dyster mod en belgisk hest i præcisionstræk og længdetræk. En anordning spændes for og skal først trækkes præcis 65 centimeter og derefter omkring 10 meter.

- Den Belgiske hest kommer fra Sanne og Bent Hoffmann og har blandt andet. deltaget i DM i Pløjning. I år vil man også kunne se den i Børnedyrskuet, siger Irene Holm, som står for heste-udstillingen på Ribe Dyrskue.

Ud over trække-dysten vil der også være opvisning med Gittes Kuskeskole der stiller med omkring ti ponyer og børn der kører med vogne. Gitte afholder blandt andet køre-lejre, hvor eleverne lærer at køre med vogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Børnene kører selv rundt og det er ret godt klaret, for det er slet ikke nemt, siger Irene Holm.

Der vil generelt blive mere at se på end nogensinde før på årets skue, i hvert fald på dyrefronten, hvor der er rekordmange tilmeldinger.

Historisk stort Ribe Dyrskue

Se også:

Historisk stort Ribe Dyrskue