Lyt til artiklen:

Entreprenør indkøber 10 nye traktorer om året

00:00
Hastighed: ???x
04:29

Nord for København i Hillerød finder du Danmarks muligvis største maskinpark af sin art. Hos FMT A/S udfører de alle former for såkaldt facility management. Det kræver sit udstyr, og det kan ses på de lange rækker af traktorer.

Det skriver Nellemann Machinery i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har i alt 85 maskiner til snerydning fordelt på hele landet, hvor 60 af dem står her.

Det fortæller CPO og driftsleder for glatførebekæmpelse ved FMT A/S, Niels Greve.

Vognparken indeholder også flere biler og fem store New Holland landbrugsmaskiner.

- Vi har en hal fyldt med grej fra gulv til loft. Her har vi 40 saltspredere, 50 sneplove og 40 snekoste, lyder listen fra driftslederen.

Selv om traktorerne står stille lige nu, er arbejdet i fuld sving. De mange maskiner er ved at blive smurt og serviceret samt får monteret det rigtige udstyr, så de er klar, når sæsonen begynder midt i oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vognparken bliver serviceret på vores eget værksted af to mekanikere - maskinerne er i fuld gang med at blive vasket og smørret, og det går sommeren med, siger Niels Greve.

Stor udskiftning hvert år

Niels Greve indkøbte yderligere ni maskiner sidste i år fra Kubota, samt to redskabsbærere af et andet mærke. Når der skal ryddes på fortove for kommuner og i indkørsler hos private virksomheder, er det vigtigt, at maskinerne kan komme frem selv de smalleste steder.

- Kubotas maskiner passer godt til vores behov. De er valgt ud fra de krav, vi stiller til højde, bredde og vægt. De har et modelprogram, der passer til vores segment med arbejde til vej og park, siger driftslederen.

De "handy" Kubota-maskiner passer netop i størrelsen til det arbejde, der skal udføres for FMT's kunder.

- Nogle få bliver brugt til andet arbejde, fordi kostene også kan bruges til at feje med, men det er ved glatførebekæmpelse og snerydning, at maskinerne kommer på arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som stor entreprenør indkøber FMT A/S fra flere traktorforhandlere, men har et langt samarbejde med Nellemann Machinery.

- Der er ikke den store forskel på selve maskinerne i forhold til det arbejde, som vi skal udføre, men vi har et godt samarbejde med Nellemann (forhandler af Kubota, red.), forklarer Niels Greve.

God service haster, når det sner

Det hårde vejr, som maskinerne skal kunne køre i, stiller krav til vedligeholdelsen af dem. Det er driftslederen i høj grad opmærksom på.

- Vi er hårde ved vores maskiner- de kører kun om vinteren, så de bliver ædt op af vejsalt, frost og vind, forklarer han.

Service er utrolig vigtig for FMT A/S, fordi når en melding om sne kommer på vejrudsigten, skal arbejdet udføres med det samme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tid er en faktor om vinteren, maskinerne skal kunne repareres med det samme ved nedbrud. Hvis vi skal salte en vej, kan en reparation ikke vente til næste formiddag, siger Niels Greve.

FMT's maskiner kører i hele Danmark, og entreprenøren har fire saltlagre fordelt rundt i landet. Når maskinerne for eksempel i Jylland har brug for service, er det Nellemann Machinerys værksted i Viby, Aarhus der står for, at Kubota traktorerne har minimal nedetid.

- Vi har selv et værksted og en mekaniker, der kender Kubota som sin egen bukselomme. Samtidigt har vi et rigtig godt samarbejde med Nellemann i Jylland. Deres værkfører i Viby Jylland er professionel og lynhurtig. Det er rart, at der er god service, når maskinerne er langt fra hovedkvarteret her i Nordsjælland.

Særlig serviceaftale med forhandler

Den store vognpark har sine traktorer i 10-15 år ad gangen. Alligevel er der ofte en større udskiftning. Derfor er entreprenøren nu på udkig efter en anderledes aftale om udskiftning og servicering af deres maskiner.

- Vi er i dialog med Nellemann Machinery om en fast aftale, hvor vi har maskinerne i seks år - de ruster efter ti år på trods af, at de ikke har kørt mange timer, simpelthen fordi de er udsat for så hårdt vejr og store mængder salt. Aftalen betyder, at vi kunne få dem byttet hver sjette år, undgå problemer og få "Kubota care" som en del af vores aftale med Nellemann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En sådan aftale betyder, at garantien ikke når at udløbe på maskinerne inden de skiftes ud, og derfor er det en del af aftalen, at Kubota selv står for service som en del af "Kubota care".

- Det er simpelthen billigere at skifte maskinerne ud oftere, end at reparere på dem, fordi det er så hårdt for dem at køre om vinteren, forklarer Niels Greve.