Abonnementsartikel
Otte virksomheder fra den danske agroindustri arbejder lige nu på at udvikle og udnytte data igennem innovations-samarbejdet Vækst i Agroindustrien - powered by data.
Hvad er data egentlig for en størrelse? Alle snakker om big data og machine learning, men er det egentlig relevant og egnet til de problemstillinger, som producenterne i den danske agroindustri egentlig gerne vil løse? Det spørgsmål er otte virksomheder lige nu ved at få svar på igennem et intensivt udviklingsforløb med Aarhus Universitet, Dansk Agroindustri, SEGES, Teknologisk Institut og Industriens Fond.
Siden februar har de otte medvirkende virksomheder arbejdet målrettet med dataanvendelse og digitale forretningsmodeller, og imens helt almindelig statistik ofte er et ganske udmærket våben, så er mange blevet fortalt, at alt helst skal hedde AI, eller kunstig intelligens, men behovene er vidt forskellige fra virksomhed til virksomhed, påpeger projektleder Nicolai Fog Hansen fra Teknologisk Institut.