Hos de danske producenter af landbrugsmaskiner og udstyr samlet i Dansk Agroindustri er positive klima-effekter i såvel produktionen som hos slutbrugeren allerede et salgsparameter, og man vil i fremtiden i stigende grad se klimatal i salgsopstillingen, når danskproduceret landbrugsudstyr skal i arbejde i marken og staldene.
- Ja det vil man. Du vil kunne se hvis landmanden køber nyeste generation af en given maskine, så nedbringer den udledningen af eksempelvis CO2 set i forhold til en ældre maskine, fortæller direktør i Dansk Agroindustri Claus Hermansen til Maskinbladet.