Markedet for salg af landvindmøller er gunstigt lige nu. Investorerne har stor appetit efter møller i drift.

Landbruget har de sidste mange år spillet en vigtig rolle i forhold til at få sat den grønne omstilling i gang primært i forbindelse med opstilling af landvindmøller, hvor landmænd enten har lagt jord til projekterne eller aktivt været en del af etableringen og driften af vindmøllerne.

Der er opstillet cirka 350 nye landvindmøller med en samlet effekt på cirka 1400 megawatt fra nye landvindmøller i perioden 2013 og til nu. Langt de fleste er opstillet på landbrugsjord.

- De nye rammebetingelser, som er gældende for både sol- og vindenergi på land, gør at offentlig støtte i form af pristillæg tildeles efter et auktionsprincip. Dette betyder at nye sol- og vindenergiprojekter lige nu etableres med et marginalt pristillæg eller slet intet. Samtidig har elprisen løftet sig til et højere og stabilt niveau set i forhold til perioden 2014-2018. Finansiering har aldrig været billigere, og der er stor appetit på investeringer i vedvarende energianlæg, som bliver vurderet som en sikker investering, fortæller Uffe Christensen,vindmøllerådgiver, Lemvigegnens Landboforening.

Udefra ser det dog ikke ud til, at der er stor aktivitet i branchen, men der arbejdes på højtryk med at udvikle nye projekter, lodsejeraftaler og kommunale plangrundlag, fortæller vindmøllerådgiveren.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I løbet af de næste par år vil vi yderligere se en udbygning af nye vindmøller og solcelleparker, som vil skyde op i landskabet. Samlet set er der således stadig stor aktivitet på udviklingen af nye vedvarende energiprojekter både for solceller og vindmøller. Og flere nye projekter udvikles som hybridanlæg, hvor solceller og vindmøller samkobles i én installation. Den grønne dagsorden fylder i dag mere end tidligere, de politiske ambitioner er store, så umiddelbart burde der stadig være mange muligheder for landbruget i at spille en vigtig rolle i udbygningen af vind og sol, siger Uffe Christensen.

Nøglerolle

Landmænd kommer stadig til at spille en nøglerolle i den udbygning af landvind- og solenergi, men begge energiformer er afhængige af, at der kan findes egnede arealer, arealer som oftest er landbrugsjord.

Tidligere har landmænd ofte selv ejet vindmøller, særligt op gennem 90'erne blev der opstillet mange vindmøller, som ofte var ejet af lodsejeren af jorden, hvorpå vindmøllen var placeret. Siden er vindmølle- og solcelleparkerne vokset betydeligt i størrelse, parkerne bliver stadig mere komplekse, og der stilles i dag samme krav til VE-teknologierne, som er koblet op til den kollektive elforsyning, som der stilles til de større kraftværker.

- Dog er vores vurdering stadig, at man som lodsejer i et potentielt egnet område til udnyttelsen af vind- og solenergien skal analysere sine muligheder grundigt, inden man vælger den endelige strategi. Alle i branchen er dog enige om, at afkastet for investeringer i vind- og solenergi er betydeligt mindre end tidligere. Ofte viser der sig store variationer i afkastet mellem projekterne. Et projekt med lav produktion, men til gengæld billig nettilslutning, kan give et højere afkast end projektet med en høj produktion, men med mange ekstraomkostninger. Derfor er en grundig analyse vigtig, så der kan skabes klarhed over det økonomiske potentiale, inden man som lodsejere beslutter, hvilken rolle man indtager i udviklingen af et vedvarende energiprojekt, fortæller vindmøllerådgiveren hos Lemvigegnens Landboforening.

Søger efter investeringer

En konsekvens af de historisk lave renter er, at mange med frie midler søger med lys og lygte efter investeringsmuligheder.

- Det mærker vi i høj grad i markedet for omsætning af vindmøller i drift. Vi har over det sidste års tid set pæne stigninger i handelsværdierne for stort set alle vindmølletyper og årgange. Investorerne har stor appetit og vurderer vindmøllerne som en sikker placering af midler. Derfor er der i øjeblikket gunstige muligheder for et salg af vindmøller til forsat drift, siger Uffe Christensen.