Hans Olaf Agerup Kjeldsen er død i en alder af 87 år, bekræfter tidligere præsident i Landbrugsraadet Peter Gæmelke over for Ritzau, skriver dr.dk.

Ifølge Peter Gæmelke gjorde H.O.A. Kjeldsen en stor indsats for at forbedre rammevilkårene for landmændene i både ind- og udland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han har kæmpet for landmændene i både Danmark og i Europa, men den politiske udvikling, hvor miljøet kom mere på dagsordenen, var måske ikke hans kop te, siger han til dr.dk og tilføjer:

- Men han gjorde en kæmpe indsats, og der er stor respekt omkring hans arbejde både her i Danmark og i den europæiske landbrugsorganisation.

I en kort periode var H.O.A. Kjeldsen også formand for de europæiske landmænds organisation, Copa, og for den internationale landbrugsorganisation Ifap.

Ifølge Ritzau vil begravelsen finde sted lørdag den 29. juni i Vesterbølle Kirke.