Grænsekommunerne Tønder og Aabenraa er bekymret for et kommende vildsvinehegn ved grænsen. I Aabenraa Kommune kalder man hegnet for et vidtgående projekt, som man i første omgang slet ikke kunne bakke op om, og i Tønder Kommune er man især bekymret for, hvad der skal ske med hegnet efter 2022.

Det skriver JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediet fremgår det af høringssvarene, som de to kommuners forvaltninger har sendt i forbindelse med lovforslaget om et vildsvinehegn samt to høringssvar fra kommunerne, som senere blev trukket tilbage og justeret.

Aabenraa Kommune kalder blandt andet vildsvinehegnet for et meget vidtgående projekt og peger på, at det vil have konsekvenser for både naturen og befolkningen ved grænsen.

Mens Tønder Kommune stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, hvad der skal ske med hegnet efter 2022, hvor hegnet indtil videre er finansieret til, og stiller også spørgsmålstegn ved om de tyske naboer er blevet hørt nok i debatten omkring et vildsvinehegn.