Abonnementsartikel

Varde Traktorlager og Valtec ved Kolding vil samarbejde om Valtra-service.

Valtec i Gravens ved Kolding er udset til at være omdrejningspunkt i udviklingen af et salgs- og servicenet i Syd- og Sønderjylland. Det har foreløbigt udmøntet sig i en udvidelse af salgsteamet og senest i et formaliseret samarbejde med Varde Traktorlager som servicepartner. Ændringens sker i forlængelse af Agcos omlægning af salgs- og servicedistrikterne for Valtra. Det skriver Valtec og Varde Traktorlager i en fælles pressmeddelelse.

Varde Traktorlager ejes og drives af Ove Emil Andersen, der har arbejdet med Valtra i mange år. Med det nye samarbejde vil han stadig sælge Valtra og fokusere mere på at servicere dem. Valtec's sælger Steen Lerche Hansen får et skrivebord hos Varde Traktorlager og skal forstærke salgsarbejdet i området mod vest og sydvest.

Fokus på evner

- Det er en rigtig god løsning for alle. Jeg kan koncentrere mig om at servicere mine kunder, mens Steen skal sørge for, at jeg får nogle flere, skriver Ove Emil Andersen i en presemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han har sørget for, at Steens skrivebord er lille og stolen ubehagelig, så han er sikker på, at Steen hellere vil opholde sig ude hos kunderne end hjemme på kontoret.

Steen Lerche Hansen er også godt tilfreds med det nye samarbejde.

- For en sælger er det vigtigt, at kunderne har tillid til, at de kan få kompetent service fremover. Og med Varde Traktorlager som servicepartner er den tillid allerede tilstede, skriver Steen Lerche Larsen i en pressemeddelelse.