Abonnementsartikel

Massey Ferguson tilføjer et 'S' til traktorerne på Agritechnica samt flere andre små-opdateringer.

TYSKLAND: Hos Massey Ferguson har man fyldt standen med nyheder.

- Faktisk har vi kun nye produkter med på standen, fortæller Campbell Scott, marketingdirektør for Massey Ferguson, som dog bemærker en triple skårlægger, som ikke er helt ny.

- Ellers har vi faktsik kun nyheder med, og inden for traktorer har vi tilføjet et 'S' for Super, som blandt andet hentyder til en række små opdateringer på traktorer, fortæller marketingdirektøren til Maskinbladet kort før Agritechnica åbner.

Nyt look

- ?S' maskinerne har et karakteristisk nyt design på motorhjelm, klistermærker, lysbjælker og forlygter, der giver dem et progressivt, avanceret look. Indvendigt har traktorerne fået et nyt mørkere sædebetræk, i stedet for det nuværende grå, og en sort armlænsramme, mens Datatronic 4 konsollen nu er sølv, grå og sort, fortæller Campbell Scott.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Opdateringerne gælder for 6700, 7700 samt 8700-serien.

Mulighed for touch

Massey ferguson fortæller, at et vigtigt højdepunkt ved den nye S-specifikation er muligheden for at vælge Fieldstar 5 Isobus-terminal med touchscreen på alle modeller i hele serien.

Den selvstændige terminal kombinerer en tablets touchscreen med præcisionsdyrkningsfunktioner.

Terminalen er ni tommer stor, og er udviklet af Massey Fergusons eget interne team,

Fieldstar 5 er indbygget i en komplet præcisionsdyrkningspakke med en række produkter, der omfatter kortlægning, automatisk sektionsstyring, variable tildelingsfunktioner, registrering og maskinovervågning med telemetri.

Systemet supplerer den eksisterende Datatronic 4-terminal og har integreret automatisk Auto-Guide styringsfunktion. Derudover er det tilkoblet Multipad-joysticket, der, hvis monteret, giver føreren mulighed for at tildele Isobus-styring til individuelle knapper.