Den tyske producent af selvkørende roeoptagere, rense-læssemaskiner samt selvkørende gyllenedfældere har netop taget det første spadestik på producentens nye 14 hektar store byggegrund ved den sydtyske by, Schierling.

Da Holmer Maschinenbau GmbH på nuværende tidspunkt har produktionen af maskiner på tre forskellige adresser, har det længe været et ønske at samle produktionen, reservedele, kursus samt showroom på én adresse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holmer fortæller, at den nye placering tæt på motorvejen B15 er ideel da det sikre en let tilgang af komponenter, reservedele samt en lettere transport af de efterhånden 15 meter lange maskiner på blokvogne.

Nyt reservedelecenter

Wolfgang Bergmann, direktør for Holmer fortæller, at man nu har taget første spadestik til et nyt reservedelescenter på 7.500 kvadratmeter, hvor 40 medarbejdere om året vil sende en million reservedele ud til hele verden fra Chile til Kina.

- Reservedelecenteret rummer 40.000 varenummere ad gangen, og mange af dele er vel at mærke ret store ret fysisk, fortæller Wolfgang Bergmann og henviser til de mange store dele på eksempelvis roeoptagerne.

- Det bliver ikke kun bedre forhold for medarbejderne, men også for kunderne over hele verden, som vil opleve en hurtigere levering af dele, da vi nu har plads til flere på fabrikken, og samtidigt hurtigt kan sende dem af sted, fortæller han.

Det nye reservedelscenter vil blive taget i brug i foråret 2018, når den europæiske roekampagne er ovre.