Abonnementsartikel

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) er glade for, at der i forliget om Naturpakken indgår yderligere 66.000 hektar med efterafgrøder, som endda bliver med støtte til etablering.

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) er glade for, at der i forliget om Naturpakken indgår yderligere 66.000 hektar med efterafgrøder, som endda bliver med støtte til etablering

- Vi hilser det meget velkomment, at det nu også i Danmark er muligt at dyrke efterafgrøder med tilskud, konstaterer Hans Dahm, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

- Vi hilser det meget velkomment, at det nu også i Danmark er muligt at dyrke efterafgrøder med tilskud,

Hans Dahm, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK)

FRDK har i mange år arbejdet på at gøre efterafgrøder til en vigtig del af det pløjefri dyrkningssystem.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er en kendsgerning, at efterafgrøderne udover at fastholde kvælstof i dyrkningszonen også øger biodiversiteten i agerlandet og henter pæne mængder CO2 ud af luften, som bliver til kulstof i jorden. De løsner også jorden og gør den i det hele taget mere levende og bekvem, fremhæver han.

Alle disse kvaliteter ved efterafgrøderne kan nu komme såvel landmænd som miljøet til gode, efter forliget om Naturpakken er på plads.

Spark i rigtig retning

Den kvælstofreducerende del af Naturpakken er en opfølgning på Landbrugsbrugspakken, hvor det blev aftalt, at der enten skulle gennemføres en forpagtningsordning eller lignende.

I Landbrugspakken drejede det sig om at reducere udledningen med 818 tons i 2017 og med 693 tons kvælstof i 2018. Det nye er, at der er lagt yderligere 200 tons oveni i 2017 og yderligere 430 tons oveni i 2018.

Dermed skal efterafgrøder i 2017 reducere udledningen med i alt 1.018 tons og tilsvarende reducere med 1.123 tons i 2018. Omregnet til kg kvælstof pr. hektar svarer det til, at hver hektar efterafgrøder fastholder netto omkring 10 kg.

Det har ikke været muligt at få oplyst hvilke arter af efterafgrøder, der kan og skal indgå i ordningen. Det har heller ikke været muligt at finde ud af, hvad støtten er pr. hektar.

- Det er et godt spark i den rigtige retning, men vi mangler at få støtten pr. hektar at vide og hvilke arter, der må indgå i efterafgrøderne, påpeger Hans Dahm.

Brug for bælgplanter

Efterafgrøder kommer ikke af sig selv, og det er en faglig udfordring at sikre en god etablering.

- Vejret er den største joker ved etableringen af efterafgrøderne. Men det er også af stor betydning, at der er næringsstoffer nok til rådighed i starten, så de kan nå at blive kraftige, påpeger Hans Dahm.

Kun kraftige eftergrøder udfylder nemlig fuldt ud deres formål på alle punkter. Det vil sige fastholder næringsstoffer, øger biodiversiteten, henter CO2 ud af luften og øger indholdet af kulstof i jorden.

På den måde hænger Naturpakken rigtig godt sammen med Landbrugspakken, som har givet mulighed for at anvende mere kvælstof samlet set.

- Fagligt er det en god idé at anvende en del af den øgede kvælstofmængde til at få efterafgrøderne i gang, forklarer han.

Men allerhelst ser Hans Dahm, at der bliver langt større adgang til at bruge bælgplanter til erstatning for handelsgødning.

- Bælgplanterne har mange fordele udover at hente kvælstof ud af luften. De fremmer i høj grad biodiversiteten, fastslår han.