Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
- L&F bør komme ind i kampen for pløjefri dyrkning
FRDK holdt 2. marts 2023 sin 24. generalforsamling. Formanden Henrik Terp efterlyste i sin tale, at L&F kommer mere ind i kampen om klima og dertil også pløjefri dyrkning.
- Samfundet skriger på CO2-reduktion, miljø og biodiversitet, og det er netop dét, vores dyrkningssystemer leverer i store mængder. Derfor skal L&F have pløjefri dyrkning og CA langt højere op på deres prioriteringsliste, sagde formanden.
Han mente i det hele taget, at at L&F bør komme mere ind i kampen.
- På delegeretmødet hørte vi den samme gamle sang om arbejdspladser og eksport. Der er ingen tvivl om, at vores erhverv yder et kæmpe bidrag, men vågn nu op til virkeligheden, sagde han og fortsatte:
- Det er desuden en gåde, hvorfor L&F ikke udviser rettidig omhu og får etableret en sektor for klima på lige fod med kvæg, svin og planter. Jeg har sagt det to år i træk på delegeretmødet. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at sige det igen i år, sagde formanden.
Samarbejde om klima
FRDK gik sammen med Landbrugets Biomasse Leverandører, LandboSyd, Nordsjællands Landboforening, Agri Nord og Sønderjysk Familielandbrug for at påvirke udformningen af den bebudede CO2-afgift.
- Det skabte debat mellem os og L&F, som vi har fulgt op på. Vi har et møde nu igen med Thor Gunnar og denne gang også formand Søren Søndergaard. Tiden skulle lige være moden til, at L&F ville gå ind i arbejdet med en CO2-afgift, sagde formanden.
Fra begyndelsen var FRDK's budskab, at det var afgørende, at foreningen forsøgte at påvirke afgiften for at sikre så gode vilkår for landbruget som muligt.
- Det er altså en dum strategi at stikke hovedet i busken og håbe det går væk. For selvom vi alle ønsker den afgift hen et sted, hvor peberet gror, så er det naivt at tro, at den ikke kommer, sagde Henrik Terp.
Mulig negativ afgift
FRDK vil ifølge formanden sikre, at det bliver muligt at få en negativ CO2-afgift - altså penge tilbage ved lagring, og der bliver desuden arbejdet for, at:
- afgiften i højere grad pålægges forbrugeren.
- at udtagning af lavbundsjorder også udløser en negativ afgift.
- at landmanden tilskrives CO2-reduktionen ved tekniske klimatiltag. Jeg frygter, at gevinsten havner i industriens lommer.
- at det samlede CO2-optag i planterne også bliver indregnet. Hvis der står en hektar urørt mark med brak har den et grundoptag af CO2. For eksempel en hektar hvedemark har et højere optag. Det meroptag bør landmanden godskrives.
- Hvis politikerne virkelig vil klimaet, skal vi have en fælles EU-model for afgiften. Det er helt afgørende. Overordnet set er vi selvfølgelig imod CO2-afgiften, som er konkurrenceforvridende. Men for os, der lagrer kulstof og forhindrer CO2-udledning, er en CO2-afgift ikke nødvendigvis en trussel. Den kan være en mulighed, sagde formanden, og han er overbevist om, at der vil komme en negativ afgift, så penge bliver udbetalt for indsatsen i den pløjefri dyrkning.
Arbejder også mod fire procent brak
FRDK har også markeret sig i debatten om reglen om fire procent brak.
- Vi er imod rigide regler, og især når man kan få meget mere biodiversitet ved at gå over til pløjefri dyrkning og CA. Vi formidler også en regnemodel for, hvor man med fordel kan tage jord ud, så man undgår at ligge og vende i kiler og køre tom hjem fra enden af marken. Den er der mange, der har prøvet på vores hjemmeside, sagde han.
Mange ukurante markstykker
- Hånden på hjertet - vi har mange små stykker og kiler, som det ikke rigtig giver mening at køre på. For de, der ikke har de skæve arealer, er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at et brakkrav er skyld i, at vi må udtage god dyrkningsjord fra drift, sagde Henrik Terp.
Efter han selv har forsøgt at tage arealer ud af sin hektaransøgning, kunne han konstatere, at bureaukratiet spænder ben for alle de gode hensigter.
- Det skal gøres bedre og være lettere at tage ukurante arealer ud, hvis man vil have landmanden til at byde ind på det her.
