AGRITECHNICA, TYSKLAND

Selv om Claas Axion 870 havde officieI premiere på Agritechnica, kom den allerede til Danmark i august, og den har siden kørt forholdsvis ubemærket på Bornholm hos Peter Brandt Koefoed, der driver 415 hektar og desuden indgår i et maskinfællesskab med to naboer, så det samlede areal er 700 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Axion 870 er indkøbt til at varetage opgaven med at så med et seks-meter Lemken Solitair-rotorsæt og gyllekørsel med en Samson PG 25-gyllevogn, og den erstatter en Axion 850.

Til trods for, at Peter Brandt Koefoed kun har haft sin Axion 870 i kort tid, kan han tydeligt mærke forskel.

- Når rotorsættet kommer i jorden under svære forhold, komme alle 295 hestekræfter virkelig på arbejde, og der mærker jeg, at der er mere at gøre med end tidligere, fortæller Peter Brandt Koefoed.

Kræfter til PTO-arbejde

Han mener, at Axion 870 opfylder bedriftens krav til en stor traktor, og samtidigt kan den bruges til forefaldende arbejde på et almindeligt landbrug uden at være for stor og klodset.

- Den løser de opgaver, som vi har til den, og her har vi specielt brug for dens ekstra kræfter ved PTO-arbejde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Brandt Koefoed er også godt tilfreds over brugervenligheden ved sin Axion 870, som er udstyret med Claas S10 GPS (RTK).

- Nu er dette godt nok det første GPS-anlæg, jeg har kørt med, men jeg har fået et godt førstehåndsindtryk. S10-terminalen er meget nem og overskuelig at betjene, beretter Peter Brandt Koefoed.

Et kæmpe løft

Han oplever, at funktioner som Auto Turn og traktorens forager-automatik er med til at aflaste føreren.

- Det fungerer rigtigt fint, og det er let at forprogrammere stort set alle traktorens funktioner i marken, og alt kan derefter trimmes efter behov, konstaterer Peter Brandt Koefoed.

- Vi har haft Claas siden de første Axion 800 kom på markedet, og det er klart, at den nye serie har fået et kæmpe løft. V i føler, at Claas nu har fået den traktor, som mærket fortjener - gennemført kvalitet, siger Peter Brandt Koefoed

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boost tilbage

Med lanceringen af Claas Axion 870 er boost-funktionen tilbage i en traktor i Claas traktorprogrammet.

Boost-funktionen har ellers været droppet i de serier, Claas har lanceret siden 2012, og Claas har derfor fremhævet den såkaldte Pure Power, hvor alle hestekræfter er til rådighed til alle opgaver.

Axion 870 er den eneste traktor i Claas-traktorprogrammet med boost, og det er der ifølge Claas en helt speciel grund til.

- Erfaringer fra marken viser, at den tidligere topmodel i Axion 800-serien i nogle tilfælde kommer til kort ved de opgaver, som en traktor i denne størrelse ofte udfører. Det er for eksempel gyllekørsel, såning med rotorharve, halmpresning og lignende, lyder det fra Claas.

Ikke større

Fælles for disse opgaver er, at der er tale om PTO-arbejde, hvor traktoren ikke behøver at være større, altså have en større egenvægt og andre dimensioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved opgaver hvor der er tale om rent trækarbejde med større redskaber, vil der i sagens natur være behov for højere egenvægt og generelt en større traktor - til det har Claas Axion 900-serien.

Men til de opgaver, hvor det er ren power til PTO-arbejde, der er behov for, har Claas nu Axion 870, som ifølge selskabet henvender sig til større gårde og især maskinstationer.