Traktorregisteringerne, som Maskinbladet bringer hver måned, indeholder traktorer fra 30 kilowatt, svarende til 41 hestekræfter og op efter.

I oktober måned vandt John Deere registeringen med 31 enheder, hvoraf 11 enheder var den 45 hestekræfter stærke John Deere 3045R. Derfor kunne det være interesant at kigge mere på toppen af traktorregisteringen, og hvis man ligger skæringen fra 200 hestekræfter og opefter, så er det pludselig Valtra der fører i toppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

10 Valtra enheder

Valtra fik indregisteret 10 enheder i oktober over 200 hestekræfter og er dermed det mest populære mærke over 200 hestekræfter. Det blev Valtra T213, som der blev sat flest nummerplader på, skrapt forfulgt af tre S374 og to T214.

Kigger vi over 300 hestekræfter er det igen John Deere, som fik monteret flest nummerplader på ialt 5 traktorer. Her blev der monteret nummerplader på to John Deere 7310R, to John Deere 8345R samt en John Deere 8370R.

256.982 hestekræfter

I alt er der indtil videre i 2015 blevet indregisteret 256.982 hestekræfter på det danske marked. I 2014 blev der indregisteret i alt 350.232 hestekræfter, og gennemsnit-traktoren i 2014 lå på 190 hestekræfter. Indtil videre i 2015 ligger den gennemsnitlige traktor på 189 hestekræfter fordelt på ialt 1.359 enheder, mens der i hele 2014 blev solgt 1.843 enheder.

Hvis traktorregisteringen skal komme op på samme niveau i 2015, som i 2014 skal der indregisteres 484 traktorer på årets sidste to måneder.

Fendt har den største traktor

Kigger man på på gennemsnitlige traktorstørrelser hos de forskellige producenter, så løber Fendt med sejeren i Danmark, hvor den gennemsnitlige nyregisteret Fendt-traktor i Danmark har 262,6 hestekræfter. Andenpladsen indtages af Claas som har en gennemsnitlig traktor på 228,4 hestekræfter og tredjepladsen indtages af Case IH med 190,9 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle tallene er desuden opgivet uden boost, og derfor vil det faktiske antal nyregisterede hestekræfter være langt højere i Danmark.