I år er det 29. gang at Agritechnica slår dørene op til udstillingen i tyske Hannover, hvor der i år vil være 25 haller fyldt op med landbrugsmaskiner. Antallet af udstiller er helt oppe på 2.800 fra 52 lande, og man forventer over 400.000 besøgende fra 83 lande.

Derfor har DLG (Deutshe Landwirtschafts-Gesellschaft) som står bag udstillingen, har åbnet for samtlige P-pladser og alle 10 indgange til messeområdet, for at give så hurtig og nem indgang til området som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er desuden internationale piktogrammer på alle pejlemærker, med ikoner og beskrivelse på tysk, engelsk og russisk, så de besøgende lettere og hurtigere kan finde de områder, man gerne vil besøge. DLG sørger desuden for gratis bus på messeområdet.

Traktorer i flere haller

Som noget nyt vil traktorer ikke kun være samlet i få haller, men vil være fordelt ud over flere haller. Hal 20 er en helt ny hal, som indvies på dette års Agritechnica, og her vil Agco være til stede, hvor de fire brands, Valtra, Massey Ferguson, Fendt og Challenger vil være samlet. Ellers fordeler traktorer sig i hallerne 3,4,5,7,9 og 13.

Systemer og komponenter

For to år siden præsenterede Agritechnica ?System & Components?, som lå i hal 1. Konceptet blev taget godt imod og fordeler sig over tre haller i år, i hal 15, 16 og 17.

?System & Components? er reservedele og komponenter til landbrugsmaskinbranchen, og det er måske mest et område for maskinbranchen selv, hvor de forskellige producenter og leverandører kan møde hinanden. Men der er også meget for publikum at se, da det overordnede tema i de tre haller iår er "Future Farming" eller fremtidens landbrug.

Det vil sige, at mange leverandører og producenter i år vil vise nye teknologier og opfindelser frem i form af nye tendenser og produkter inden for motorer, hydraulik, elektronik, men også reservedele og sliddele.