Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Varmestress – sommer på vej i stalden!

23. maj. 2023 | Indrykket af Nutrimin

En god dansk sommer vil give problemer med varmestress.

Del artiklen:

Høje temperaturer påvirker køernes ædelyst, sundhed og produktion!

Når temperaturen stiger, så stiger risikoen også for, at foder tager varme hvilket resulterer i en svækkelse af ædelyst og foderoptag. Vitaminerne i TMR fuldfoderet tager skade, når gærsvampe og bakterievæksten stiger ved høje sommertemperaturer. Det højere bakterievækst i miljøet omkring køerne nedsætter deres immunforsvar betydeligt. Derfor er der et ekstra behov for at sikre immunforsvaret om sommeren.


Fokus på 3 punkter

  • Ventilation – stillestående luft
  • Frisk foder – uden varmeudvikling
  • Mineraler og salte


Ventilation

Malkekøerne bliver påvirket, når dagtemperaturen kommer over 20 grader, og bliver kritisk påvirket ved temperatur over 25 grader. Især de højtydende køer risikerer ydelsestab på over 20%. En høj luftfugtighed forværrer problemet.

Forhold i stalden er afgørende for, hvor meget køerne bliver påvirket af varmestress. Det drejer sig bl.a. om ventilatorer og vandforsyningen. Der er størst behov for at styrke forholdene på opsamlingsplads og ved foderbordet, hvor køerne står tæt. Der skal være let adgang til frisk vand, og det er ekstra vigtigt, at vandkarret holdes rent.


Frisk foder

Foderet skal være frisk og bør holdes omkring døgn-middeltemperatur. Dvs. i de varme sommermåneder bør temperaturen holdes omkring 20 grader.

E-vitamin er vigtig for immunforsvaret, og netop E-vitaminerne tager skade, når det bliver varmt. Køerne sænker helt naturlig foderoptaget ved stigende temperaturer. Derfor stiger også risikoen for, at koen kommer i energiunderskud, hvilket stiller ekstra krav til, at vitaminer er til stede og gerne med en lidt højere dosering.

Nutrimin producerer Heat Stop Tørsyre, som sikrer mod varmedannelse i fuldfoderet på foderbordet.

Foderomsætning og fordøjelse bliver påvirket af høje temperaturer, hvorfor det er vigtigt at se på foderrationen. Man skal sikre, at køerne ikke kommer i energiunderskud.

Husk også goldkøerne som får en dårlig start på laktationen med et svækket immunforsvar.


Mineraler og salte

I sommerperioden er der ekstra behov for salte og produkter, som kan sikre imod varmestress. Ekstra fodersalt i foderrationen kan både have en positiv effekt på holdbarheden, men er også med til at sikre, at koen drikker tilstrækkelig med vand. Natriumbicarbonat kan styrke vommen og modvirke lav pH. Gær kan styrke omsætningen af fibre og stabilisere pH i vommen, når koen er varmestresset. Dertil en ekstra tilførsel af vitaminer og spormineraler, som kan styrke immunforsvaret.

Nutrimin har sammensat en mineralblanding som imødegår problemerne med varmestress for den højtydende ko. Det er tanken, at en sådan blanding skal bruges som et ekstra boost i den kritiske periode, som typisk vil være fra slutningen af juni og frem til udgangen af august.

Blandingen BoviFlex ImmuBoost tildeles med op til 200 gram/ko.


Giv mig et kald for at høre mere om varmestress og vores produkter til bekæmpelsen hertil


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter