- Af regeringsgrundlaget fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd. Herudover skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde, således at der opnås mest miljø for pengene.
Randzoneloven er udtryk for den hidtidige generelle reguleringsmodel, hvor der stilles de samme krav uafhængigt af lokale forhold. Det er regeringens hensigt at fokusere den fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst. Det vil give en mere effektiv miljøindsats samtidig med, at råvaregrundlaget kan øges til gavn for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Derfor foreslås randzoneloven ophævet, så der ikke længere er obligatorisk krav om randzoner, skriver ministeren i lovforslaget.
Positivt for erhvervet
Det fremgår dog også, at det fortsat er muligt, at den enkelte landbruger vælger på frivilligt grundlag at beholde de udlagte randzoner og anvende dem til opfyldelse af krav med et miljømæssigt sigte, hvis den pågældende finder, at det er driftsmæssigt hensigtsmæssigt.
Ophævelsen af randzoneloven vurderes samlet set at være positiv i forhold til de økonomiske konsekvenser for erhvervet, da der med forslaget vil være op til cirka 25.000 hektar landbrugsjord, som igen kan tages i dyrkning.
Øget kvælstof
Det er Miljø- og fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven vil medføre en øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet på op til cirka 1.100 tons årligt som er estimatet af den maksimale effekt. Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet forskningsinstitutionerne om også at estimere den nedre grænse for effekten.
Der vil desuden være en øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet på cirka 3-19 tons årligt, der dog
vurderes at blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne 2009-2015.
