Lundgaard Maskinstation ved Kjellerup har fået nyt grej inden majshøsten. To nye Krone frakørselsvogne er netop blevet indkøbt. Begge vogne er af typen TX46D. 46 står for vognens rumindhold, mens D'et indikerer, at vognene er ustyret med doseringsvalser.

Ifølge maskinforretningen Yding Smedie, der er har solgt de to vogne til Lundgaard Maskinstation, er disse to vogne de første i Danmark af denne type med doseringsvalser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jævnt fordelt

Vognenes valser bevirker, at når vognen læsser materiale af, bliver det fordelt meget jævnt - også selvom det er tungt og vådt.

Anders Skjødt fra Yding Smedie fortæller også, at begge vogne ligeledes er leveret med Krones nye hydrauliske trækbom, som gør at vognen kan hæves og sænkes i fronten.

Det kan både være godt når man bakker op i stakken, og når man skal fylde vognen, fortæller Finn Andersen, der er chauffør ved Lundgaard Maskinstation på 19. år, og kører den ene af de to Krone-vogne.

Finn Andersen roser også den hydraulisk undervogn på vognene som gør dem stabile på det meget kuperede terræn ved Silkeborg/Kjellerup. Vognene er ligeledes udstyret med efterløbsboggie, som kan låses når der bakkes.

Hurtigt aflæsning

Anders Skjødt forklarer også, at vognene læsser meget hurtigt af på trods af, at bundkædens hastighed er sænket på grund af doseringsvalserne. Hvor mange vogne har en olietrukket bundkæde, så har disse vogne en PTO-trukket bundkæde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge vogne er udstyret med overstørrelse hjul - 800/45R26.5. Med en sen og våd majshøst i sigtet mener Finn Andersen, at disse hjul er på sin plads. De giver både vognene en god frihøjde og bæreevne.

Video

Hvis du læser denne nyhed fra en mobil enhed kan du se en video af frakørselsvognen i aktion via linket HER