Abonnementsartikel

Når et dræn mister evnen til at dræne grundet misvedligehold, er det juridisk stadig et dræn. Det betyder, at lodsejeren derfor er forpligtet til at udbedre det.

Når et dræn først er lagt, er drænet som udgangspunkt beskyttet af vandløbsloven, og man kan ikke blot fjerne eller afskære dette uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Der skal meget til, førend drænet mister sin status som dræn, selvom det ikke længere kan dræne grundet manglende vedligehold. Det har Natur- og Miljøklagenævnet fastslået i en afgørelse af 19. juni 2015, skriver LandbrugsInfo.

Sagen omhandlede en lodsejer, der havde lagt nyt dræn på sin ejendom, da det gamle dræn, efter hans overbevisning, ikke fungerede. I samme omgang afbrød han afløbet fra naboens gamle dræn. Det fik naboen til at indbringe spørgsålet for vandløbsmyndigheden, som gav lodsejeren besked på at genetablere tilslutningen til naboens dræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidenhen bad lodsejeren nævnet genoptage behandlingen af sagen. Det var hans opfattelse, at nævnets afgørelse var fejlbehæftet, da han ikke mente, at ikke-funktionsdygtige dræn var omfattet af vandløbsloven.

Lodsejeren henviste til Naturstyrelsens hjemmeside, hvoraf fremgår, at vandløb skal være regelmæssigt vandførende og lede vand fra et sted til et andet. Det mente han altså ikke var tilfældet med naboens gamle dræn.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt på baggrund af lodsejerens anmodning anledning til i en ny afgørelse (afgørelsen af 19. juni 2015) at præcisere, hvornår vandløbsloven finder anvendelse.

Overordnet set skal vandløbet / anlægget bortlede eller opsamle vand, og dette skal ske med en vis regelmæssighed. Skelgrøfter, lavninger og lignende, som ikke er regelmæssigt vandfyldte, er ifølge nævnet ikke omfattet af vandløbsloven.

Nævnet lagde til grund, at der i den konkrete sag var behov for drænene, da lodsejeren havde oplyst, at lodsejerens og naboens mark var vandlidende, inden han nedlagde nye dræn. Desuden talte det faktum, at han fandt det nødvendigt at lægge nye dræn, også for, at der vitterligt var et behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De gamle dræn var derfor omfattet af vandløbsloven på det tidspunkt, hvor lodsejeren afbrød dem.

Hvad angik lodsejerens indvending om manglende funktion, konstaterede nævnet, at man som grundejer har pligt til at vedligeholde de dræn, som ligger på ens jord, jf. vandløbslovens § 35, stk. 1. Manglende vedligehold kan derfor ikke bevirke, at vandløbsloven ikke længere finder anvendelse, det skriver LandbrugsInfo.