Direktør Ivar Ravn, Seges, Planter & Miljø, kalder resistens for en af de store trusler for dansk planteproduktion. Men han understreger, at det er udfordringer, der kan imødegås ved godt landmandskab.
- Det er med planteværnsmidler som med antibiotika: Hyppig behandling øger risikoen for resistens, indledte han med at fastslå og konstaterede, at det ikke kun i udlandet, at der er problemer med pesticidresistens.
- Det er der også hos os, selv om det endnu ikke er så slemt som nogle steder i udlandet.
Kæmpe problem
Når ukrudt, svampe og skadedyr bliver resistente over for vores plante-værnsmidler, har vi et kæmpe problem, sagde han og pegede blandt andet på, at det er der flere årsager til.
- Der nu meget langt imellem, at der kommer et aktivstof med en ny virkemekanisme. Det er 30 år siden at der er kommet et nyt ukrudtsmiddel, og der er kun kommet et svampemiddel med ny virkemekanisme hvert tiende år i. Vi er altså nødt til at holde hus med den kemi, vi har til rådighed nu, fastslog han.
Ukrudt
- I Danmark fandt vi resistent fuglegræs i 1991 og det har bredt sig siden. I nullerne dukkede resistent agerrævehale og valmuer op. Siden 2010 har vi også fået problemer med at bekæmpe italiensk rajgræs, kamille, gul okseøje og senest hyrdetaske.
- Det er tydeligvis et accelererende problem. Tidligere var det sådan, at der kunne findes et andet middel til erstatning af det, der havde mistet effekten, men sådan er det ikke længere. Derfor skal vi tage det meget alvorligt, at mange landmænd allerede har store problemer med at kunne bekæmpe græsukrudt som agerrævehale og italiensk rajgræs, sagde Ivar Ravn.
Mange ved det
En del landmænd ved godt, de har lidt resistent ukrudt i et hjørne af marken. Men de er ukueligt optimistiske: "Det går nok over."
- Det er ligesom rigtige mænd, der heller ikke går til læge: "Det går nok over!"
- Men det gør det ikke. Der skal en aktiv indsats til, fastslog Ivar Ravn.
- Opskriften på at forebygge resistens lyder: Et godt sædskifte. Giv ukrudtet så stor konkurrence som muligt. Brug midler med forskellig virkemekanisme og brug mekanisk bekæmpelse, hvis det er muligt. Ukrudtet flytter sig ikke så hurtigt, så her gavner indsatsen med det samme, sagde Ivar Ravn.
Svampe
I 2014 er der set resistensudvikling hos Septoria mod triazoler, og derfor hejser Ivar Ravn også her et advarende flag.
- Det er vist kendt viden, at vi ikke fik lov at have strobilurinerne i ret lang tid, før Septoria-svampen havde udviklet resistens. Vi er derfor meget afhængige af, at triazol-svampemidlerne virker. Det har de nu gjort i cirka 30 år, sagde Ivar Ravn.
- Vi har brug for at få godkendt nogle af de nye SDHI-midler, som har en anden virkemekanisme. Der bliver også resistens mod SDHI-erne, men ved at bruge både triazoler og SDHI kan vi forsinke udviklingen. De fleste SDHI-midler kan lige nu ikke godkendes i Danmark på grund af danske særkrav. Det skal der løsnes op for, opfordrede Ivar Ravn.
- Svampe og skadedyr spredes og smitter over store afstande, så derfor er det vigtigt at vi alle gør det rigtige, lød den kollektive opfordring.
Ivar Ravns faglige anbefaling lyder, at det er vigtigt med en grundig vurdering af, om der er et behov for at sprøjte. Desuden skal man højst bruge det samme triazol to gange pr. sæson, og så skal man bruge midler med flere virkemekanismer.
Skadedyr
- Resistens hos glimmerbøsser har vi kendt i flere år. Resistens hos rapsjordlopper er meget udbredt i udlandet, og der er et spørgsmål om tid, før vi ser det i Danmark, mener Ivar Ravn.
Han sagde, at vi allerede nu ved, at der vil komme et stort angreb af rapsjordlopper det kommende efterår.
- Vi kan virkelig løbe ind i problemer. Hvis vi ikke kan bekæmpe rapsjordlopper, vil rapsdyrkning i Danmark ikke længere være rentabel, forudser han og mener således ikke kun, at det er de danske krav til MFO-efterafgrøder, som truer dansk rapsdyrkning.
- Manglen på virksomme midler betyder, at dette lille insekt virkeligt kan ryste os vurderer han.
Hans opskrift på at undgå at resistensen breder sig lyder: Sprøjt kun ved behov. Det vil sige, når de vejledende skadetærskler er overskredet. Ellers fremmer vi selv resistensen.
