Abonnementsartikel

Omkring 150 pelsdyrkonsulenter, dyrlæger, forskere, pelsdyravlere og andre med interesse for det seneste nyt inden for pelsdyrforskning deltog i den årlige temadag om aktuel minkforskning på AU Foulum.

Årets temadag om mink i september på AU Foulum omhandlede den praktisk orienterede del af forskningen inden for minkproduktion og dækkede en bred vifte af emner lige fra minkens parring og reproduktion til reduktion af kvælstofudledning fra dyrenes gødning.

Materiale fra mødet er udkommet i en ny rapport fra DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heri fremgår det blandt andet, at forskere fra Aarhus Universitet samarbejder tæt med erhvervet i et fireårigt projekt, der har til formål at udvikle produkter og anvise management til at øge antallet af levedygtige hvalpe fra tæverne.

Projektet begyndte i år og blev indledt med at undersøge forhold omkring redebygningsmateriale og redekassen, fodring af tæven i første halvdel af dieperioden samt fravænningstidspunkt. Forskerne har fundet, at tæver fodret efter ædelyst fra fødsel kan opretholde en høj mælkeproduktion i længere tid end tæver, der fodres restriktivt.

God velfærd

Der er meget fokus på dyrenes velfærd. Både burforhold, management og avl kan påvirke dyrenes velbefindende. Tidligere undersøgelser på Aarhus Universitet har vist, at bidmærker kan bekæmpes effektivt, hvis det sociale samspil mellem alle mink i buret inddrages i form af gruppeselektion.

Miljøfaktorer er dog også vigtige og disse undersøges både på en privat farm og forsøgsfarmen på AU Foulum.

Her fandt man på den private farm, at tidlig fravænning og udsætning af minkene i gruppeindhusning kan give færre bidmærker på skindene. Det samme resultat blev dog ikke observeret på forsøgsfarmen på AU Foulum, så forskerne leder stadig efter afgørende management og miljøfaktorer, der påvirker antallet af bidmærker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De samme forskere beskrev også en undersøgelse, der omhandlede velfærd og produktion hos tæver indhuset under forskellige forhold. I afprøvningen indgik standardbure og etagebure samt beskæftigelsesrør med stor og lille diameter. Konklusion var, at antallet af bidmærker øges med antallet af tæver i buret. Et øget antal af tæver i buret nedsætter også hvert enkelt dyrs mulighed for at benytte hylden i buret. Diameteren på beskæftigelsesrøret synes ikke at påvirke forekomsten af pelsgnav. Det kunne ikke påvises, at velfærd var bedre hos parvise mink i etagebure end i standardbure.

Turbo på avl

På avlsfronten tyder alt på, at man i minkavl kan benytte sig af den samme moderne genteknologi, som har revolutioneret kvægavlen og gjort sit indtog hos andre husdyr og planter, nemlig genomisk selektion.

Genomisk selektion anvender markører på hele genomet til at forudsige avlsværdien. Den kombinerer data om dyrenes udseende (fænotype) og stamtavler, hvis de kendes, hvilket kan øge sikkerheden i vurderingen af avlsværdien yderligere.

Forskerne fortalte, at de foreløbige resultater viser, at brugen af genomisk selektion hos mink kan øge den totale økonomiske fremgang sammenlignet med traditionel avl. Med genomisk selektion er det muligt at opnå avlsfremgang for egenskaber, som har været vanskelige at forbedre gennem traditionel avl - egenskaber som kuldstørrelse, pelskvalitet og goldprocent.