Abonnementsartikel

Ændring i landbrugsloven fjerner selvejet. Det bliver ikke godt modtaget af Landbrug & Fødevarer, der frygter, at ændringen vil hæmme væksten.

Den nye vækstplan for fødevarer, som onsdag blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, indeholder gode elementer, men der et central punkt, som absolut ikke falder i god jord hos Landbrug & Fødevarer.

Opgøret med selvejet i landbruget er på ingen måde et vækstfremmende initiativ, lyder det fra formand Martin Merrild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er simpelthen forkert at opfatte det som et vækstfremmende initiativ. Tværtimod kan det nemt gå hen og blive det modsatte, siger han til Altinget.dk.

Når vækstplanen gør op med selvejet i landbruget, kan det i værste fald få den konsekvens, at investeringsfonde vil begynde at opkøbe landbrugsjord i håb om, at prisen på jorden stiger. Fokus vil ikke være på produktionen, frygter Martin Merrild.

- Hvis det sker, så vil det være negativt for den unge landmand. Han vil så ikke kunne købe den jord, men være overladt til at skulle forpagte på nogle relativt korte forpagtningsaftaler, som ikke giver mulighed for at bygge stalde. Så det er en misforståelse, at det skulle give vækst.

AP Pension

Tidligere var det sådan, at det var en landmand, der skulle eje gården, men det gør moderniseringen af loven op med.

Det var dog allerede inden ændringen muligt for pensionsselskaber at investere i landbrug ved at indsætte en forpagter, hvilket AP Pension begyndte på i starten af året, da penssionsselskabet afsatte 600 millioner kroner til opkøb af danske ejendomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den løsningn kaldte Martin Merrild spændende, fordi det gav unge landmænd, der havde svært ved selv at skaffe kapital til en gård, mulighed for komme ind og vise, hvad de duede til.

Løsningen åbnede også for, at de unge landmænd efter fx en 10-årig periode kunne overtage landbrugsvirksomheden.