Ja, men der er et stykke vej endnu. Præcisionslandbrug kan give gevinst for både erhverv og miljø, og har potentiale til at blive et nyt virkemiddel i dansk miljøregulering. Politikere, forskere og landbrug er enige om, at potentialet er stort, men der er lige noget teknik, der skal på plads først. Med et pilotprojekt, hvor 20 landmænd skal være med til at udvikle præcisionslandbrug, håber man at finde et virkemiddel til den målrettede regulering.

Ved at planlægge såning, gødskning, sprøjtning og høst mere præcist i forhold til vejrforhold og afgrødernes næringsbehov, og ved at dosere input mere præcist på marken, kan der hentes nye gevinster i erhvervet i form af højere udbytter og besparelser på gødning, brændstof, pesticider og tid i marken. Det er ikke nyt, men nu lokker politikerne med, at det kan erstatte miljøregulering:

- Præcisionslandbrug kan samtidig bidrage til en mindre miljøbelastning i form af reduceret udvaskning af næringsstoffer, mindre pesticidforbrug og mindre klimabelastning. Præcisionslandbrug kan altså give gevinst for både erhverv og miljø - den dobbelte bundlinje - og har potentiale til at blive et nyt virkemiddel i dansk miljøregulering, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, da han inviterede til debat om præcisionslandbrug på Ledreborg Slot

Konferencen var en del af et nyt partnerskab mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer om præcisionslandbrug og smart regulering, som skal bidrage til regeringens vision om at understøtte et bæredygtigt og effektivt landbrug ved at udbrede brugen af nye digitale præcisionsteknologier og smart kontrol. 49 landmænd har ved fristens udløb den 8. februar søgt om at få lov til at deltage i pilotprojektet - 20 får lov.

Pilotprojektet skal høste erfaringer med at dokumentere anvendelsen af teknologier og administrationen heraf og indsamle dokumentation for de enkelte teknologiers og metoders miljøeffekt. I pilotprojektet kan landmænd, der dyrker korn eller raps ansøge om at anvende præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder til helt eller delvis at opfylde efterafgrødekrav for planperioderne 2018/19 og 2019/20.

Pisk eller gulerod?

Selvom både Venstreministeren Esben Lunde Larsen, miljøpolitisk ordfører fra Enhedslisten og kandidat til præsidentposten i Danmarks Naturfredningsforening; Maria Reumert Gjerding og Landbrug & Fødevarers formand; Martin Merrild var meget enige om, at teknologi ville kunne løse nogle af de miljøudfordringer og målrettet regulering, som landbruget står overfor, men der var også et par forskere og praktikere, som påpegede mangler og svagheder, der skal afklares først.

- Det er vores ambition, at være Danmark skal være verdensførende på præcisionslandbrug og smart kontrol, sagde Esben Lunde Larsen, som med henvisning til smartphone og deres betydning for vores hverdag er overbevist om, at danske landbrug vil være meget forandret om 10 år og at teknologien også vil bidrage til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og reducere produktionsomkostninger.

Ministeren lagde også op til, at landbruget på et tidspunkt kan forvente et krav om brug af præcisionsteknologi. Det var dog ikke en vej, som Maria Reumert Gjerding så som værende farbar.

- Det er vigtigt, at det ikke er noget, der bliver trukket ned over hovedet på landbruget. I stedet skal der skabes begejstring ude i landet, så landmændene fortæller hinanden om alle fordelene ved præcisionsteknologi, sagde hun og udtrykte endnu engang begejstring for den teknologi, hun havde oplevet ved et besøg på Gram Slot.

Data - hvem ejer dem?

Midt i den store forbrødring og enighed var der imidlertid også uafklarede spørgsmål: Hvem skal udvikle teknologiske løsninger, der kan tale sammen og som myndighederne kan bruge og hvem ejer de indsamle data?

Martin Merrild mente, at når der endelig en dag kommer styr på databehandlingen og ejerskabet, så ville det være en stor lettelse for landmændene, som ikke længere skal indberette om stort og småt fra driften. Det vil give landmanden mere tid til sin bedrift og større sikkerhed. Han henviste til fjerkræproduktionen, hvor man i flere år har haft stor glæde af at indsamle data om alt fra avl og foder til afsætning. Det samme sker også i for eksempel malkerobotter.

Maria Reumert Gjerding var tilhænger af, at ejerskabet til data skal ligge hos den enkelte landmand. Og Esben Lunde Larsen mente ikke, at det alene var ministeriets opgave at udvikle et system, som kunne behandle data. Det må være et fælles anliggende for virksomheder og interessenter - myndighederne vil bare gerne have adgang til udvalgte data og ministeren ønsker ikke at blande sig i, hvor og hvordan landmanden indkøber teknologi. Ministeren foreslog, at det også muligt at gå sammen om indkøb af ny teknologi eller lade maskinstationerne overtage markarbejdet.

Ministeren mindede også om, at vi står over for en ny EU-reform af landbrugspolitikken og det glæder ham, at landbrugskommissær Phil Hogan viser stor interesse for præcisionslandbrug og siger, det er den vej, vi skal. Uden accept fra EU, vil det blive vanskeligt at erstatte miljøkrav med teknologi på sigt.

Brug for erfaringer

Alt imens fødevareministeren søsætter sit pilotprojekt om præcisionsdyrkning som muligt virkemiddel i den målrettede miljøregulering, arbejder Future Cropping siden 2015 og frem til 2020 på at udnytte den værdi, der er i at indsamle data og kæde data sammen på nye måder, så landmanden kan træffe de rigtige beslutninger på det rigtige sted i marken.

I Future Cropping deltager 13 universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsvirksomheder, og tidligere fødevareminister Henrik Høegh er formand. Partnerskabet har et budget på 99.990 millioner kroner og Innovationsfonden finansierer 50 procent af udgifterne i partnerskabet, mens de øvrige 50 procent kommer fra partnerskabets deltagere selv.

- Målet er med ny intelligent teknologi at skaffe minimum 600 millioner kroner yderligere på bundlinjen og en veldokumenteret lavere miljøbelastning - det er en rigtig god motivationsfaktor, fortalte Henrik Høegh og understregede, at indsamling af data bliver et uundværligt redskab på stadig større ejendomme, hvor driftsledere og maskinstationer ikke kender historikken på de enkelte marker år efter år.

- Det er dog vigtigt, at vi som landmænd får afgang til hurtige, nemme og effektive apps og ikke skal sidde flere timer ved computeren for at få på beslutningsstøttesystemerne til at fungere, fastslog han.

En af de praktiske deltagere i Future Cropping er landmand Hans de Neergaard, Vindumovergaard. Han er vært for en af demonstrationsmarkerne og har valgt at være med, fordi det er inspirerende at lære om nye beslutningsstøtte systemer og få mulighed for at få øje på ting, man ellers ikke nemt ser såsom dræn, kalktal og kobbermangel.

- Mine spæde erfaringer er, at vi udnytter hjælpestoffer bedre, og fremover vil vi via sensorer få opbygget kort, som gør det muligt at bearbejde marken meget mere optimalt, fortalte han og fortsatte:

- Godt gået hr. minister. I bliver et præcisions-ministerium fremadrettet med markkort, som vi ikke skal til at rette på. Kort på bedriftsniveau, som den enkelte landmand kan forstå. Det håber jeg virkelig, at du får frem. Vi skal have det nemmere ret administrativt.

Hans de Neergaard erkender, at det er svært at sætte sig ind i den nye teknologi på nuværende tidspunkt, hvor teknologien ikke er færdigudviklet endnu. Der er behov for konsulenthjælp. Det skal være enkelt, for at det udvikler sig.

- Vi skal have fat i nogle IT-platforme, hvor alle vores data kan lægges ind og så skal vi have mulighed for at få data ud på IT-kort, der fremadrettet kan styre vores maskiner. Som det ligger i dag, kan mange af de konsulenter vi har i vores landbrugscentre ikke bearbejde de komplekse kort, vi har i dag - de har ikke programmerne til det.

- Teknikken skal være enkel, og det er den største hurdle lige nu, men vi skal også kunne se fornuften i de indsamlede data, så de kan lette vores dagligdag og administration og give os en økonomisk gevinst. Hvis det lykkes, er det en stor samfundsmæssig gevinst for både os, miljøet og dem, der udvikler og sælger den nye teknologi, konkluderede han.