Men det giver ifølge Martin Merrild udfordringer, for hvem skal eje og drive fremtidens landbrug, og er det muligt at finde den nødvendige finansiering?

Hvilken udvikling kommer til at tegne dansk landbrug fremover? Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, tager udgangspunkt i det store billede og ser på den udvikling, som landbruget har været igennem indtil i dag, når han svarer på dette spørgsmål.

- Denne udvikling har været præget af, at landmændenes dygtighed er blevet væsentlig forbedret, hvilket har betydet, at fortjenesten pr. produceret enhed er blevet mindre og mindre. Forstået på den måde, at vi løbende har foræret vores produktivitetsstigning og alt, hvad vi har opnået af fremskridt til forbrugerne i kraft af lavere priser. Det sker, fordi vi konkurrerer med hinanden, siger han.

citat start

?I princippet er det den dygtigste landmand, som sætter minimumsprisen?

citat slut

Som eksempel giver han de lave mælkepriser. Da landmandsprisen nåede ned på en 1,85 kroner, begyndte forbrugerne også at reagere, da de fandt det helt urimeligt.

- Det er bare ikke nemt at stoppe, når man tror på, det er bedst, at man er i et nogenlunde frit marked. Det er den udvikling, vi har gennemlevet, hvor vi presser hinanden på prisen. I princippet er det den dygtigste landmand, som sætter minimumsprisen, siger han.

Hvad kunne man så gøre for at komme ud af det?

- En af de ting, man forsøgte, var mælkekvoter. De blev indført i 1984, fordi vi kunne se, at landmændene producerede mere og mere mælk, end der var afsætning til. Disse kvoter har vi så gjort os mange erfaringer med sidenhen, og vi må blot konstatere, at det er erfaringer, som vi i dansk landbrug og EU langt hen ad vejen ikke vil prøve igen, siger han.

- Det giver så mange ulemper - og vi kan se, at de lande, som stadig har kvoter, får en høj pris. Men det kapitaliseres over i, at hvis man kan handle med kvoten, så kapitaliseres det over i kvoteprisen eller over på de gårde, hvor der er en kvote på. I den periode, hvor vi havde kvoter i Europa, holdt vi jo produktionen fast for at holde priserne oppe. Men den udvikling, der skete på verdensmarkedet, den tog de andre for næsen af os, tilføjer han.

Blandet nævner han New Zealand, som nærmest tredoblede deres produktion i den periode, hvor vi havde kvoter, og USA lavede næsten en fordobling af deres produktion.

- Det var ikke holdbart, da vi ikke kunne blive ved at have en mælkepris i Europa, som var højere end den på verdensmarkedet. Vi tror på, vi er nødt til at kunne handle frit med hinanden. Kvoter, styring og regulering er ikke vejen frem, fastslår Martin Merrild.

Han mener, at landmændene vil komme til at konkurrere mod hinanden på et frit marked.

- Dermed får vi den udvikling, hvor fortjenesten pr. produceret enhed falder, og skal man som landmand leve af det, er der kun en vej, og det er at producere nogle flere enheder. Det er i alt sin enkelthed den måde, det fungerer på, og derfor er vi meget afhæng-ige af de danske rammevilkår, påpeger han.

Stordriftsfordele i moderne landbrug

Udviklingen er i dag kendetegnet ved, som Martin Merrild ser det, at der skal mange flere kyllinger, køer eller grise på gården til for at leve af det, end der skulle før i tiden.

- Det pres kommer til at fortsætte. Derfor er den enkelte landmand nødt til at forholde sig til det. Enten ved at producere flere enheder eller få sin fortjeneste til at stige, siger han.

Han lægger dog ikke op til, at den enkelte landmand skal vokse helt vildt ukontrolleret. Men peger på, at det er vigtigt, at man forholder sig til dette pres, hvor man først og fremmest skal holde balancen, så man kan styre økonomien og risikoen på sin egen bedrift. Og der er det kunsten som landmand at få de her ting til at gå op i en højere enhed.

- Vi er blevet langt dygtigere til stordrift. Jeg kan stadig huske dengang, det var svært at få de store besætninger på 100-200 køer til at fungere. Og nu har man styr på flere tusinde køer og søer, siger han og fortsætter:

- Der er næsten en tendens til, og jeg siger ikke, de automatisk har styr på det, men de har nemmere ved at få introduceret nogle meget stringente arbejdsprincipper på de store bedrifter i dag. Der er den nødvendige rådgivning, teknik og dataopsamling til stede, for at man kan lave en rationel og effektiv stordrift.

En udfordring ved stordrift er imidlertid finansieringen. Derudover vil man ifølge Martin Merrild være mere påvirkelig af markedet ved stordrift.

- Jo, større du bliver, jo større er konsekvenserne af de prisudsving, vi møder. Igen er vi tilbage ved den der balance, siger han.

Han drager nogle af de samme paralleller over til planteproduktionen.

- Her har man redskaber og maskiner med en enorm kapacitet, som kan lave en fantastisk kvalitet. Her er der også hjælpeværktøjer, der bidrager til processen med at holde styr på en stor bedrift. Så er der virkelig nogle stordriftsfordele overalt i vores moderne landbrug. Derfor er der ingen tvivl om, at struktur udvikling-en kommer til at fortsætte, siger han.

For at udnytte udviklings- og stordriftsfordelene nævner han, at det er naturligt at koncentrere sig om færre driftsgrene.

- Det var tidligere en af måderne til at overleve på. Så kunne man bedre modstå udsving i en af driftsgrenene, og ens økonomi bredte sig mere ud. Men med de krav, der stilles til det moderne landbrug i dag, kan det være svært at sprede sig på flere grene, siger han.

Vigtigt at bevare landmandskulturen

Martin Merrild tror ikke på, at der bliver landbrug med 50.000 søer og 10.000 malkekøer, som vi ser nogle steder i verden.

- Det passer ikke i vores opfattelse af landbruget, da en del af vores image i dansk landbrug er, at vi har et harmonisk landbrug, sig er han og tilføjer:

- Jeg sætter ikke nogen størrelsesgrænse på, men siger blot, at bygger man en landsby kun med svinestalde, hvor man skal køre alt fodret til langt fra og det samme med gødningen. Det tror jeg ikke på - vi vil fortsat komme til at se en sammenhæng mellem areal og spredning i landskabet. Det er vigtigt, at vi kan bevare befolkningens accept af produktet og vores produktion.

Landmandskulturen, hvor vi ser en landmand står i spids-en, som vi kender det i dag, vil ifølge Martin Merrild ligeledes fortsætte.

- At landmanden er på sin bedrift, er vigtigt for den forståelse, der er i omverdenen af vores landbrug. Det med at nogen tager ansvar. Det tror jeg også, ledelsesmæssigt er konkurrencedygtigt. Selvom der er mange forskellige avancerede ledelsessystemer viser det sig, at de der har "hands on" stadigvæk er dem, som klarer sig bedst. Men det kan godt være, han vil være finansieret på en anden måde, siger han.