Abonnementsartikel

Kapaciteten og produktiviteten må sættes op. Befolkningseksplosionen i de kommende år kræver mere og mere mad. Det er et stort emne på Agritechnica.

Der tales om det overalt på Agritechnica. Uanset om man bare står og taler afslappet med en salgsdirektør fra en eller anden producent og er i gang med en snak om, hvad den nye maskine kan præstere. Eller hvis man sætter sig og lytter til et fagligt indlæg, som der også er mange af. Alle steder er bekymringen den samme: Er der mad nok i årene, der kommer?

I hvert fald er det ganske tydeligt, at producenterne får maskinerne til at yde mere og mere. De bliver bredere. Hurtigere. Større. Mere effektive. Mere præcise. Alt sammen for at øge udbytterne fra det samme jordareal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Emnet var alene i dag nærværende på eksempelvis et pressemøde hos Väderstad og igen hos Agrifac. Og det var også tidligere i dag på dagsordenen, da Deutscher Landwirtschaftsverlag, DLV, indbød til seancen Meilensteine der Landtechik, et lille seminar, hvor man så nærmere på det seneste års teknologiske landvindinger, og hvor man blandt andet brugte udtryk som "stor innovationskraft".

- Verdens befolkning er fordoblet siden 1950, lød det en kende dystert fra ordstyreren, hvorefter der blev vist en film med befolkningseksplosionens nøgletal. Hvor man blandt andet fik at vide, at et gennemsnitslandbrug i 1970 kunne brødføde 27 mennesker. I vore dage kan det samme landbrug - blandt meget andet i kraft af de effektive maskiner - brødføde 133 mennesker.

Og endelig lød der i kortfilmen en opfordring til at sende alverdens landmænd en venlig tanke. Fordi de godt gider.

Tilbage står, at messer som Agritechnica - maskinproducenternes store udstillingsvindue - netop ansporer producenterne til ny udvikling, ikke bare på grund af konkurrencen producenterne imellem. Men for madens skyld.