Strip-till får større og større udbredelse, og for at komme den øgede interesse i møde har Kverneland lanceret den nye jordløsnende såmaskine, Kverneland Kultistrip, som har løsnings- og såenheden ophængt i et parallelogram, så den følger markens konturer bedst muligt.

Maskinen kan løsne jorden ned til 35 centimeters dybde. En af detaljerne på nyheden er, at rækkeafstanden på maskinen kan justeres fra 45 til 75 centimeter uden anvendelse af specialværktøj. Hvis traktoren udstyres med en fronttank, er det også en mulighed at placere gødning - enten mineralsk eller organisk - sammen med såsæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Under udviklingen har man fokuseret meget på at fremstille en maskine, der udfører så lidt overfladebearbejdning som muligt, siger produktchef i Kverneland Group Danmark, Troels Pontoppidan Hansen.

Rammen er designet så kort som muligt, så traktoren skal bruges færre kræfter på at løfte den. Maskinen kan operere ved hastigheder på op til 10-12 km/t.

Op til 2014-sæsonen vil Kverneland lancere Kultistrip med op til seks rækker, og bredere, foldbare modeller vil følge senere. Nyheden er med på Agritechnica i Hannover i november.