Når forbrugerne i de kommende måneder griber ud efter en økologisk mælk fra enten Naturmælk, Thise Mejeri eller Arla i supermarkedet, vil de støde på argumenterne fra mælkekampagnen på kartonen. 

Omsætning

Sidste år blev der omsat for en milliarder kroner i de økologiske mælkeprodukter, og derved er de forsat den største økologiske varegruppe på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dog ser man et fald i omsætning af økologisk mælk, og det har fået de økologiske mejerier og Økologisk Landforening til at gå sammen om en ny kampagne, for at få fokus tilbage på deres produkt.

Billigmælken er dyr

- Der er masser af billig ikke-økologisk mælk i køledisken, som kan friste forbrugerne. Men billig-mælken er faktisk dyr. Dyr for miljøet, dyr for køerne og dyr for vores drikkevandsressourcer. Derfor ønsker vi at synliggøre over for danskerne, at de gør en forskel, når de køber økologisk mælk, siger Birgitte Nygaard, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

- Når man køber øko-mælk, er man eksempelvis med til slippe køerne fri. Alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret, mens langt de fleste af de køer, som den billige ikke-økologiske mælk kommer fra, aldrig får lov at komme ud af stalden, siger Birgitte Nygaard.

Et talerør til forbrugerne

- Vi ønsker at involvere danskerne i kampagnen ved at give dem et talerør. På I Love Øko’s facebookside kan man dele sine argumenter og tanker om økologi og økologisk mælk med andre brugere og blive klogere på fordelene ved økologi, siger Birgitte Nygaard.

Også på GO-cards, i annoncer og på plakater rundt omkring i landet, vil danskerne støde på mælkekampagnen. Her kan man scanne en QR-kode og få mulighed for at dele sine holdninger til økologisk mælk med andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen