40 millioner kroner er fra den 19. marts klar til uddeling blandt virksomheder og organisationer, der vil søge tilskud til grøn omstilling af forretningen.

Grøn Omstillingsfond er en del af den såkaldte grønne omstillingspakke, som regeringen og Enhedslisten afsatte i forbindelse med finansloven for i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Grøn omstilling af danske virksomheder giver bedre miljø og grobund for nye forretningsmuligheder, der skaber eksport og arbejdspladser. Stigende råvarepriser betyder, at ressourceoptimering og evnen til at genanvende materialer er blevet centrale konkurrence-parametre. Hvis danske virksomheder skal styrke produktiviteten og konkurrenceevnen, er det afgørende, at virksomhederne reducerer ressourceforbruget, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i en pressemeddelelse.

Læs mere om fonden ved at klikke på dette link.