Direktør Grete Højgaard, MesseC i Fredericia, talte onsdag morgen til udstillerne på Nutrifair 2013 og slog den optimistiske tone an fra morgenstunden, da hun bød velkommen til de mange udstillere.

Hun erkendte, at hun var meget spændt på forløbet forud for sidste års messe, der var en debut for Nutrifair-konceptet. Hun konstaterede, at sidste års messe blev en stor succes, og i sin velkomstale lagde hun derfor op til, at forventningerne dette års messe naturligvis er ganske store.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter Grete Højgaards velkomst fik politisk kommentator henrik Qvortrup ordet for at give udstillerne en hurtig opdatering på den politiske status i Danmark. I den korte version konstaterede han, at statsministeren er på røven , og at oprøret ulmer i hendes bagland. Ifølge Henrik Qvortrup er oppossitionslederen, Lars Løkke rasmussen, forsvundet, og måske står han derfor stærkere end nogensinde. Og samtidig fører regeringen en politik, der er mere blå, end nogen blå regering nogensinde har ført. Han tror, at Helle Thorning-Schmidt taber næste valg, men han er ikke sikker. 

Da dørene blev slået op klokken 9 lige efter velkomstarrangementet, var der endnu ikke kø ved indgangene, og der var i den første times tid god plads på gangene mellem standene.

Men optimismen og forventningerne var store til Nutrifair 2013 hos de udstillere, som Maskinbladet talte med.