Der er fri fragt på de tilbud, Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har i sin messeavis i forbindelse med næste uges Agromek, lige som der er fri fragt på varer i den elektroniske butik.

Det er MIs måde at markere, at maskinhandler-ringen fylder 50 år det kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MI fylder ikke kun 50 – den fylder også meget på Agromek, hvor det er messens største udstiller. Den råder over 2074 kvadratmeter, men de ligger ikke samlet i én hal.

Tre stande i hal M

Landbrugsredskaberne er samlet i hal M, hvor der er tre stande side om side. Her kan kunderne se KUHN, MI Tip, McConnel, Joskin, Krampe, Great Plains – det tidligere Simba - og Bednar Strom, som tidligere hed Strom Export.

I M-hallen kan gæsterne se en udstilling over MIs udvikling gennem alle årene, og der er konkurrencer. I hal C er der maskiner til den grønne sektor. Det er mærker som Ferris Simplicity, Yanmar og VPM, mens gylleproducenterne holder til i hal G med BioCover, AP Gyllevogne og Tebbe-spredere.

Ansatte fra 54 forretninger

I alt råder MI over seks stande på Agromek, og de bliver bemandet af ansatte fra 54 MI-forretninger.