Det vurderede byretten allerede i 2009, og nu har Østre Landsret tilkendegivet, at den er enig med byretten. Køge Kommune skal derfor betale landmanden over fem millioner kroner i erstatning, renter og dækning af sagsomkostninger. Det skriver Dagbladet Køge.

Kernen i striden var, om jorden skulle betragtes som landbrugsjord eller som ubebygget areal til boliger.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Ole Christoffersen er glad for, at sagen endelig er slut, men han ærgrer sig over, at det skulle komme så vidt.

- Efter syv år er det en stor lettelse, men jeg er ikke overlykkelig. Selvom det er mange penge, så sidder min kone og jeg også tilbage med en lidt tom fornemmelse. Efter byrettens dom var vi rigtig glade, men vi blev meget skuffede over, at vi nu også skulle en tur i landsretten. Ens liv er for kort til den slags, siger Ole Christoffersen til Dagbladet Køge.