Flemming Refsgaards Traktorservice A/S, Balling, afholdt tirsdag den 25. september græsdemonstration i samarbejde med Lely på Salling nær Thorum.

Vejrudsigten meldte regn, og den holdte stik – det startede med små dråber, men eftersom demonstration skred frem tog regnen mere og mere til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til trods for det meget tunge vejr trodsede en del mennesker regnen og besøgte demonstrationen, hvor der blev vist hele seks forskellige Lely græsmaskiner i form af to Splendimo skårlæggere, en Lotus-vender, en Tigo-snittervogn, en Tornado-rundballepresser med indbygget wrapper samt til sidst, men ikke mindst den nye Hibiscus-storrive.

Storriven fik danmarkspremiere på græsdemonstration og trak meget opmærksomhed.

- Jeg er faktisk overrasket over den store opmærksom fra interesserede, som har trodset regnen og fundet ud i marken til os, fortæller Flemming Refsgaard, som desværre måtte aflyse halvdelen af demonstrationen.

- Det var planen, at vi startede op klokken 10.30 og igen klokken 14.00. Men demonstrationen klokken 14.00 måtte vi desværre aflyse på grund af det meget regnfulde vejr, konstaterer Flemming Refsgaard, som trods alt er godt tilfreds.

Der bliver mulighed for at se samtlige maskiner i aktion i Bramming på torsdag den 27. september 2012 ved Kjærgårds Landbrugsskole, Kjærgårdsvej, 6740 Bramming. Her fremviser Lely igen græsmaskinerne klokken 10.30 samt klokken 14.00.