Ifølge TV Midt Vest er politiet er tæt på at kunne anholde den falske indsamler, der med en avisannonce har forsøgt at tjene penge på ulykken i Hee, hvor tre søstre i sidst uge mistede livet, som følge af de skader de pådrog sig, da høballer væltede nedover dem.

- Vi skal have en dommerkendelse for at få udleveret navnet på ham, der har kontoen. Jeg regner med, at vi med sikkerhed ved, hvem han er i starten af næste uge, fortæller Irvin Christensen, der er politikommissær hos politiet i Ringkøbing, til stationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere på ugen indrykkede manden en falsk annonce på hjemmesiden Gul & Gratis, hvor han havde kopieret en indsamling, som Anja Wittendorf havde startet med det formål at samle ind til at kunne betale for de tre pigers begravelse. Men nu er politiet altså tæt på at anholde svindleren, og ved, hvilken bank og afdeling kontoen er oprettet i.

- Det er ikke en fra lokalområdet. Manden er hverken fra Ringkøbing eller Skjern. Indtil nu kan jeg kun oplyse, at han er fra Jylland, fortæller Irvin Christensen.