LandboUngdom mødte regentparrat ved et haveselskab på Fredensborg Slot for det frivillige foreningsarbejde.

- Det er et stort skulderklap at få fra regentparret for vores frivillige arbejde, udtaler Johanne Laursen, formand for LandboUngdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, at vores arbejde bliver anerkendt og beundret, er utrolig dejligt. Det giver motivation og gejst til at gøre endnu mere og til at fortsætte i samme gode stil i foreningen, fortæller hun.

LandboUngdoms formand var stolt over, at foreningen blev inviteret med til haveselskabet, som var det første regentparret har holdt for det frivillige arbejde.

- Dagen blev brugt at netværke med andre foreninger og kendte personer, og det var meget givtigt at være med til, da det er med til at give gode ideer og input til foreningen. Desuden opstår der samarbejde imellem foreningerne, fortæller Johanne Laursen.