Martin Lindberg Velling scorede i weekenden et ægte hattrick ved VM i Letland. Den unge dansker deltog i kategorien standardplov, og løb med hele tre medaljer, da han udover sølvmedaljen for den samlede placering fik guld i stubjord og bronze i grønjord.
Natten mellem søndag og mandag landende medaljevinderen i Danmark med sølvet og guldet i kufferten. Traktoren og ploven må blive i Letland indtil onsdag. Mandag morgen var Martin Lindberg Velling tilbage på jobbet som servicemand på plove hos Kverneland Group Denmark på fabrikken i Kerteminde.