Poul Nygaard er driftsleder hos Jens Vigh Riis ved Sejerslev på Nordmors. Der er knap 2.100 søer på bedriften.

For et par måneder siden investerede Jens Vigh Riis i to klovbeskærerbokse, PiggyTrim, fra firmaet Klovplejeboksen ejet af Henrik Hein Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to klovbeskærerbokse er sat op på gangen i hver sin drægtighedsstald.

- De blev først og fremmest købt for at rette op på klovsundheden hos 1.200 indkøbte polte, som havde meget dårlige klove, siger Poul Nygaard i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag.

De fik problemer med meget lange klove samt forhorninger af sål og baller.

- Og det gik helt galt med dem som andenlægssøer, så vi skulle simpelthen gøre noget, fortsætter han.

Problemer med poltenes klove

Han ved godt, at der også er lidt hårde produktionsforhold på bedriften, idet der er fuldspaltegulv i poltekarantænen og biofix-system i drægtighedsstaldene, men han understreger, at problemerne med klovsundheden allerede kunne konstateres i poltestalden. Altså kort tid efter, at poltene var kommet ind i besætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu har vi heldigvis skiftet polteleverandør, men vi kommer jo til at slås med disse polte i lang tid.

Generelt tror han imidlertid også, det i dag er en god idé at beskære søernes klove, fordi de nu går løse i drægtighedsstaldene.

- Her skal de kunne rejse sig og gå rundt uden besvær. Ellers risikerer man, at de får skader. Tidligere, da de var bokset op i drægtighedsstaldene, betød det ikke så meget, at de havde lange klove, for her skulle de jo ikke bevæge sig så meget, siger han. 

Læs mere i oktober-udgaven af Hyologisk, der udkommer på fredag den 7. oktober 2011. Abonnement kan bestilles på www.hyologisk.dk eller 76207970.