Står det til danskerne, skal landbrugsstøtten fokuseres på at beskytte miljøet, og der skal være en grænse for, hvor mange penge hver enkelt landbrug må hente fra Bruxelles hvert år.
Det viser en ny Eurobarometer-undersøgelse fra EU-Kommissionen, der har spurgt 26.713 europæere om en række af de tiltag, der får en prominent plads i det udspil til en ny landbrugspolitik, der præsenteres i Bruxelles i næste uge.
Her skiller danskerne sig ud ved at være dem i unionen, der lægger allermest vægt på, at landbrugsstøtten skal være grøn. 69 procent af danskerne mener det i sammenligning med 44 procent på EU-plan.
Samtidig er det kun cyprioterne, der er mere optaget end os af at få lagt et loft over udbetalingerne til EU's store landbrug. På trods af at både politikere og erhverv har advaret om, at et sådant loft vil gå særligt hårdt ud over de danske landmænd, fordi vi hører til blandt de lande, der har den største andel af store landbrug i hele unionen.
Til gengæld mener 61 procent af danskerne, at meget små landbrug spiller en vigtig social rolle i landdistrikterne – en højere procentdel end nogen andre steder i EU.
Ingen dansk støtte til lokale fødevarer
Danskerne er også dem i unionen, der er mindst tilbøjelige til at mene, at EU skal støtte, at lokale landbrugsprodukter sælges lokalt.
Ligesom danskerne heller ikke hopper på Kommissionens forsøg på at skabe støtte om EU's bjergbønder. Under halvdelen af danskerne er enige i Kommissionens udsagn om, at "der er fordele ved at købe landbrugsprodukter og fødevarer, der er produceret i bjergrige egne". En holdning, der kun er mere negativ hos borgerne i det lige så pandekageflade Holland, hvor kun 37 procent tror på, at bjergprodukter skulle være specielt gavnlige.
