Som nyuddannede agrarøkonomer begyndte de i 2008 med en halv hektar med pileplanter, men siden januar i år arbejder Dannie Feldbak og Anders Obling på fuld tid i deres firma, Danling Growing.
I dag passer makkerparret 160 hektar pil, som dels er egne arealer, dels arealer, som de har pasningsaftaler på. Og Danlings stigende aktivitet har medført, at virksomheden i år har anskaffet sig en plantemaskine.
Forretningsgrundlaget er den marginaljord, som landmanden ikke får det store udbytte af.
- Vi kommer ud til kunden og projekterer og udregner, hvad han kan forvente af udbytte i kroner og øre. Derefter tilplanter vi arealet, tilbyder pasningen og vedligeholdelsen samt høsten, der afsættes til danske varmeværker, som stadig efterspørger mere og mere CO2-neutralt brændsel i form af flis, fortæller Dannie Feldbak.
Sammen med sin partner har han investeret i en step-plantemaskine fra Nordic Biomass. Det er en ny konstruktion, der i modsætning til andre maskiner, ikke laver en plovfure til stiklingen, men med et stempel presser stiklingen ned i jorden og dækker til med et hjul. Derfor skal der ikke tromles efter plantningen.
Stiklingerne står pænt
- Det er ganske vist en noget langsommere maskine end andre på markedet, men vi synes, at stiklingerne står rigtig pænt, når vi ser på den tilplantede mark. Og vores kunder kan godt lide at se et pænt stykke arbejde, siger Dannie Feldbak, der sammen med to medhjælpere for tiden har travlt med at plante pil i Midtjylland.
Et udbytte på 10 ton tørstof pr. hektar er realistisk, hvis pileafgrøderne bliver passet ordentligt. Det svarer ifølge Dannie Feldbak til 60 kubikmeter flis pr. år.
- Pasningen er altafgørende for et højt udbytte. I de to første år skal arealerne holdes pinligt rene, hvilket betyder strigling en gang om ugen i de første to måneder. Efter striglingen kører vi så med en radrenser eller en rækkefræser efter behov, siger han.
Danling foretrækker at køre med radrenseren, idet den er billigere i drift end en rækkefræser. Men rækkefræseren har den fordel, at den er god til at tage rodukrudtet.
Almindelig markjord behøver ikke at gødes det første år, men i de efterfølgende to år kan man køre gylle ud eller tilføre det, der svarer til 120 kg N pr. hektar om året.
Efter tredje år er man henvist til handelsgødning alene, idet planterne da er blevet for store til, at man kan køre med en gyllevogn.
Brændværdi afgør prisen
I modsætning til mange andre har Danling valgt helskudshøst og lægge høsten til tørring i forageren eller ved en vej. Derefter kan man hugge pilen til flis, når vandprocenten er nede på et passende niveau.
Ifølge Dannie Feldbak er pilen lagerfast ved 30 procents vandindhold.
- Hvis man tager høsten med en finsnitter, vil afgrøden som regel have en vandprocent på omkring 55 procent, og det kræver, at man kan afsætte flisen med det samme, ellers vil den hurtigt brænde sammen, forklarer Dannie Feldbak.
Da varmeværkerne afregner efter brændværdien, er vandindholdet en væsentlig faktor. Ifølge Dannie Feldbak har pileflis med 55 procent vand en brændværdi på to GJ pr. kubikmeter, mens brændværdien er på tre GJ for pileflis med 30 procents vandindhold.
Flis fra pil til private med stokerfyr er en forretningsmulighed, som Danling overvejer. Træpillerne er efterhånden kommet op i et prisleje, hvor pileflis er en konkurrencedygtig mulighed.
- Ganske vist skal man regne med, at brændværdien for pileflis ligger lidt under træpillernes. Til gengæld koster pileflis kun det halve af træpiller pr. ton, så der er bestemt økonomi i pil, siger Dannie Feldbak.
Høst i det sene forår
Det er god latin at høste pil om vinteren, men de seneste vintre har gjort sit til at besværliggøre høsten. Det har fået Dannie Feldbak og Anders Obling til at forsøge sig med høst i det sene forår, og de mener, at væksten ikke bliver mindre, end hvis afgrøden var blevet høstet om vinteren.
- Det er altså ikke let at skære pil ned til en stub på 10 centimeter, når sneen ligger højt. Og i de lavtliggende områder risikerer man let at sidde fast, når det er tøvejr, så derfor har vi skubbet høstsæsonen til maj og juni. Det har vist sig, at væksten ikke bliver mindre af den grund, siger Dannie Feldbak.
