LandboNord står bag en happening, hvor op mod 190 landmænd møder op på Aalborg Miljøcenter klokken 09.00 den 6. april for at aflevere en indsigelse mod vandplanerne.

- Sommerhusområder som oversvømmes, Jammerbugt Kommune forvandles til Venedig og landmænd på vej mod tilværelser som gondolkaptajner. Det kan meget vel blive konsekvensen af udkastet til vandmiljøplanerne, skriver LandboNord i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rent økonomisk vil landmændene blive presset af øgede krav om efter- og mellemafgrøder på cirka 34 procent af arealet, hvor høstudbyttet forventes halveret, skriver landboforeningen.