Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Danske Biogasanlæg, John Pedersen, Nr. Nebel, anfægter, at dansk biogas får mere støtte end tysk. Det er ellers den konklusion, som to studerende nåede frem til i en hovedopgave, som blev omtalt i Maskinbladet den 17. december.

Den overraskende konklusion byggede blandt andet på et notat fra Energistyrelsen. Men ifølge John Pedersen bygger Energistyrelsens beregning på nogle forudsætninger, som kun holder i teorien og ligger meget langt fra virkeligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bruger derfor ordet unuanceret om konstateringen af, at der er større støtte til dansk biogas end til tysk, selv om han ikke anfægter regnestykket under nogle meget teoretiske forudsætninger.

Regnestykke med naturgas

- Hvis man tager et biogasfællesanlæg, så får det i Danmark 77,5 øre pr. kWh for strømmen. Et tysk anlæg af samme størrelse får 80 øre pr. kWh. I Danmark udnytter vi varmen, og hvis vi i den forbindelse afløser naturgas (inklusive afgifterne på naturgas) får vi en støtte, som svarer til Energistyrelsens regnestykke.

- Men der er ikke bygget anlæg i Danmark, som afløser naturgas, så Energistyrelsens beregning er en teoretisk beregning, der ikke holder i praksis, siger Joh Pedersen.

Han konstaterer således, at praksis ser ganske anderledes ud:

- I Tyskland får gårdbiogasanlæg op til 1,60 kroner pr. kWh afhængig af, hvad de smider i anlægget, og afhængig af anlæggets størrelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får 77,5 øre for strømmen plus en pris for varmen, som vi kan blive enige om med en aftager, siger John Pedersen.

Netop afsætningen af varmedelen er en af hurdlerne for dansk biogas.

- Vi halter, fordi vi skal af med varmen. I Tyskland smider de varmen væk og prioriterer strømmen, fordi de hurtigt vil have gang i udbygningen af deres biogasproduktion, siger den erfarne biogasmand.

Biogas og kraftvarme tænkt sammen

John Pedersen er andelshaver i og formand for Blåbjerg Biogas i Nr. Nebel, som har 14 år på bagen og har 35 andelshavere. Anlægget blev opført samtidig med en udflytning af det lokale varmeværk, og begge anlæg blev derfor tænkt sammen fra starten, og det er en stor fordel.

- Kraftvarmeværket var ikke naturgasbelagt og det gav os mulighed for at komme ind, og værket kan derfor modtage gas direkte fra biogasanlægget og producerer på det grundlag både strøm og afsætter overskudvarmen, fortæller John Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den store udfordring for biogassen er ifølge Joh Pedersen, at gassen i praksis altid skal afløse noget andet, og den har svært ved at være tilstrækkeligt konkurrencedygtig.

- Det er eksempelvis svært ved flis, som næsten ikke er steget i pris i de 14 år, vi har eksisteret. Men det er driftsomkostningerne til gengæld, og samtidig er metanpotentialet faldet i gylle, fordi dyrene udnytter foderet bedre. Desuden har vi svært ved at få industriaffald til at booste gasproduktionen, fordi alt udnyttes, siger John Pedersen.

Måske lysner det

Men måske er der alligevel håb for vækst i den danske biogasproduktion, for regeringen har netop spillet ud med et forslag om at en højere afregningspris på biogas og at det skal være lettere at tilslutte biogasanlæggene til naturgasnettet. Det er et udspil, som kommer til at indgå i kommende energipolitiske forhandlinger, og f forslaget kan formentlig sætte gang i udviklingen af den danske biogasindustri. I hvert fald er forslaget blevet positivt modtaget af Landbrug & Fødevarer.

- Vi er glade for regeringens initiativ, siger direktør Claus Søgaard-Richter, Landbrug & Fødevarer.

- Landbrug & Fødevarer er enige i, at det er vigtigt, at der åbnes for, at biogas også kan distribueres via naturgasnettet, men det er imidlertid helt centralt, at der i de kommende energipolitiske forhandlinger kommer en forbedring af de basale rammevilkår, således at der opnås en driftsøkonomi i produktion af biogas, der kan tiltrække investorer, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han påpeger, at det grundlæggende problem er, at de gældende rammevilkår ikke gør biogasproduktionen rentabel, selv om den samfundsøkonomisk er særdeles attraktiv.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at afregningsprisen skal op på 1,15 kroner for at gøre biogasproduktionen rentabel og interessant for nye investorer.