Abonnementsartikel

Cirka halvdelen af det danske landbrugsareal, hvilket svarer til 1,4 millioner hektar, er drænet, og der er et stort behov for omdræning

Det årlige behov for dræning skønnes at være mellem 20.000 og 30.000 hektar, mens der i de senere år kun er drænet mellem 5.000 og 10.000 hektar, og det drejer sig primært om reparationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed oparbejdes et stadigt større efterslæb i vedligeholdelse af eksisterende dræn.

Det viser en opgørelse fra konsulent Svend Elsnab Olesen, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Vurderingen af behovet for dræning svarer ganske godt til det behov, som Danske Maskinstationer og Entreprenører regner med.

Svend Elsnab Olesen fremlagde opgørelsen på Plantekongres 2010, hvor han også redegjorde for de vanskeligheder, der er ved at opgøre tallene.

Et af problemerne er blandt andet, at der ikke findes et samlet overblik over, hvilke arealer, der rent faktisk er drænet, fordi det reelt har været frit at dræne, og myndighederne derfor ikke har noget kendskab til arealerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld er det samlede omfang af dræning i Danmark kendt.

Dræning siden 1850

Svend Elsnab Olesen fortalte, at dræning af den danske landbrugsjord groft sagt er foregået siden midten af 1800-tallet med to højdepunkter i henholdsvis slutningen af 1800-årene og i midten af 1900-årene. Den første store bølge foregik især på lerjord på øerne og i Østjylland, og det andet højdepunkt i drænaktiviteterne foregik primært på lavbundsarealer i Jylland.

De aktuelle dræninger klares typisk som maskinstationsarbejde. Der udarbejdes normalt ikke drænprojekter, og det betyder blandt andet, at den viden og erfaring, der skal til, for at udarbejde projekter ikke er til stede som tidligere.

Ifølge Svend Elsnab Olesen uddannes der heller ikke længere nogen med de teoretiske kundskaber.

- Uddannelsen er reduceret til et par forelæsninger på landbohøjskolen, og der er derfor ikke mange rådgivere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld fremhæver han, at der er mange dygtige maskinstationsfolk inden for området.

Mange grunde til dræning

Ifølge Svend Elsnab Olesen er der mange gode grunde til at dræne.

Blandt andet har dræning indflydelse på jordtemperaturen, luftskiftet i jorden, roddybde, rodzonekapacitet, ukrudtsbekæmpelse, jordens bæreevne, jorderosion og næringsstofudvaskning.

Som udgangspunkt er det frit at dræne, men der er lige tre vigtige love at tage højde for, inden man kaster sig ud i et drænprojekt.

Den ene er vandløbsloven, den anden er naturfredningsloven og den tredje er okkerloven. Det vil i praksis sige, at det alligevel ikke er helt frit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandløbsloven begrænser ifølge Svend Elsnab Olesen især mulighederne for forbedring af hovedafvandinger, mens Natturbeskyttelsesloven forhindrer afvanding af vandlidende paragraf 3-arealer.

Og ifølge okkerloven skal man søge om tilladelse til at dræne okkerholdige arealer, og det får man normalt ikke lov til, hvorimod det er tilladt at vedligeholde eksisterende dræn på okkerholdige arealer.