Lyt til artiklen:

Nye funktioner på mindre disc-såmaskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Väderstad opdaterer den pneumatiske såmaskine Spirit 400C/S, som nu tilbyder endnu flere fordele.

Den nye Spirit 400C/S indeholder det E-Control system, inklusiv Isobus Task Control, opdateret hydraulik, SeedEye blokeringsovervågning, bedre adgangsforhold og et opdateret design.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Väderstad i en pressemeddelelse.

- Spirit-familien er kendt for sin imponerende præcision ved høje arbejdshastigheder i marken. Den nye opdatering af Spirit 400C/S har fordelen at kunne benytte de vigtigste funktioner fra de større modeller i Spirit-serien, fortæller Björn Jeansson, Commercial Product Manager for såmaskiner hos Väderstad.

Den fire meter brede Spirit 400 er udstyret med en stor såkasse med integreret blæser. To platforme og et åbent maskindesign giver ubesværet adgang til alle komponenter på hele maskinen. Med opdateret hydraulik leveres Spirit 400C/S med aktivt såskærstryk, justerbart efterharvetryk samt foragerautomatik.

- I marken har føreren fuld kontrol over såningen ved hjælp af det iPad-baserede kontrolsystem Väderstad E-Control. Når Spirit 400C/S er udstyret med SeedEye blokeringsovervågning, kan frø- og gødningsmængden blive aflæst i realtid. Hvis der skulle opstå en afvigelse, giver SeedEye-systemet omgående en advarsel, så en eventuel påvirkning af såningen hurtigt kan undgås, siger Björn Jeansson.

Spirit 400 er tilgængelig i single-versionen Spirit 400S, eller som kombi-versionerne Spirit 400C FIX og Spirit 400C InLine

Artiklen fortsætter efter annoncen

- FIX versionen placerer gødningen i fem centimeter riller med en rækkeafstand på 125 millimeter foran hver sårække. Spirit 400C InLine er derimod designet til at påføre en lav mængde startgødning i et separat udløb sammen med frøene i såskæret, fortæller Björn Jeansson.

Den nye Spirit 400C/S vil blive sat i produktion i februar 2021.