- Vi har haft en meget travl uge på Agritechnica, lyder det fra salgsdirektør i virksomheden Thyregod, Torben Hehr.

En af de store interessepunkter på Agritechnica 2019 har været mekaniske rækkerensere, skriver Thyregod i en pressemeddelelse. Et meget stort antal kunder lagde vejen forbi den danske producent Thyregod A/S.

Her har man 25 års erfaring i at bygge og producere radrensere til det danske og europæiske marked, og de mange besøgende på dette års Agritecnica har haft nemt ved at se det store forspring Thyregod har haft med de mange års erfaring. Maskinen har til sæsonen gennemgået en lang række opdateringer, som mange kunderne har nikket anerkendende til, lige som at det nyudviklede hydrauliske sideforskydnings beslag gør, at traktoren kan køre over 3 rækker, har vakt stor interesse.

Højt sektionsløft

- Specielt sektionsløftet på vores maskiner falder i god jord hos kunderne, siger Torben Hehr.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kan løfte 75 cm ud af rækker, og dermed beskadiger vi ikke planterne i kiler og på forlandet, lyder det Fra Torben Hehr.

Sektionsløftet fra Thyregod - som er patenteret - kan styres manuelt og på traktorens IsoBus, der er patenteret til at løfte så højt som det gør og er dermed den, der har markedets højeste sektionsløft på radrensere, skriver Thyregod i pressemeddelelsen.

Stor Fleksibilitet

Ifølge Thyregod er der ingen tvivl om, at den store fleksibilitet, der er over Thyregod TRV radrenserne, er en stor fordel for kunderne.

Specielt i udlandet, hvor der dyrkes mange forskellige rækkeafgrøder på samme ejendom, er det en stor fordel, at man kan justere maskinerne til lige netop den rækkeafstand, man ønsker. Dermed kan man med én maskine passe hele ejendommens rækkeafgrøder med blot en enkelt maskine til radrensning.

Godt tilfreds

Hos Thyregod er man godt tilfredse med dette års Agritechnica.

- At kunne stå og sælge maskiner til kunder, der ikke er lagt i "kakkelovnen" inden messen, er det, der driver vores salgsgen, siger Torben Hehr og fortsætter:

- Kunderne er lydhøre over for argumenter og den dialog, vi har haft med dem, og de har nemt ved at se, at de maskiner vi laver, har vi øvet os på i mange år. En del af dem kvitterede også med at bestille maskiner nede på messen.

Nu venter et større opfølgningsarbejde de kommende uger både fra de udenlandske kontakter samt fra vores danske kunder.