Under Agritechnica 2019 fik Maskinbladet muligheden for at snakke med den globale chef for Steyr, Christian Huber, om den specielle koncept-traktor Steyr viste på messen.
Der er tale om en 200 hestekræfter traktor, som driver en generator, der lader på et batteri.
Traktoren er udstyret med en fire cylindret 4,4 liters motor med en ydelse på godt 200 hestekræfter. Ved at lade på batteriet, kan der laves et elektrisk boost:
- Det giver 340 hestekræfter for en kort periode, fortæller Christian Huber, global markedschef for Steyr.
- Man kan også vælge at lade traktoren køre på hundred procent el, som er muligt i op til en time med samme samme effekt, som dieselmotoren.
Traktoren er desuden udstyret med fire el-motorer på hvert hjul, en elektrisk drevet PTO samt firehjulsstyring.
På spørgsmålet om denne koncept traktor kommer i produktion inden for 10 år svarer Christian Huber:
- Så lang tid vil der ikke gå, inden vi vil se traktoren i serieproduktion.
Se interveiwet med Christian Huber øverst, eller på linket HER